Danseskolernes Dag i Tivoli

Oplev dans fra alle tider

15. august

Plænen

Igen i år inviterer Tivoli til Danseskolernes Dag, og du kan glæde dig til både opvisninger og konkurrencer. Alt sammen på en helt særlig festdag - nemlig Tivolis fødselsdag!

Hele eftermiddagen vil Plænen danne ramme for danseopvisninger med hold fra De Danske Danseskoler, og traditionen tro afholdes Tivoli Mesterskaberne i Dans – kom og følg konkurrencen!

Tivoli Mesterskaberne i Dans startede helt tilbage til 1930'erne. Efter at have holdt pause i en årrække blev konkurrencen genoptaget i 2006 – til stor glæde for Tivolis mange danseinteresserede gæster. I 2020 danses der i disciplinerne standard, latin, disco duo, hiphop, swing og jitterbug.

Der vil selvfølgelig være rig mulighed for selv at kridte danseskoene og få sig en swing om i græsset i løbet af dagen. Og hvis det ikke er nok, anbefaler vi, at du bliver hængende til LørdagsDans, hvor Miriam Mandipira og Mads Mathias sammen med Tivoli Late Night Orchestra byder op til mere dans kl. 22.00.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
15. august
Inkluderet i entréen til Tivoli