Træhestcuppens Finale

Akrobatik på træhest

13. april 2019

Kl: 12:00 - 18:00

Plænen

For tredje gang i træk kan du opleve Træhestcuppens Finale på Plænen i Tivoli.
Finalen finder sted lørdag den 13. april kl. 12.00-18.00 og afvikles i samarbejde med Dansk Ride Forbund.

Siden november har Dansk Ride Forbund afviklet konkurrencer på træhest rundt i landet.
Træhestcuppens Finale kan opleves fra Plænen her i Tivoli.
Der stiller op inden for tre kategorier; Grupper, Pas-de-deux og Individuel.
Udøverne er i alderen 5 til 35 år.

Kom og få en uforglemmelig dag, når udøverne laver alt fra vejrmøller, håndstand, 2 mand høj og mange andre udfordrende akrobatiske øvelser på træhesten i de skønne omgivelser.

Disciplinen startede på konkurrenceplan i Danmark for tre år siden.
Den er en afskygning af Voltigering, som er akrobatik på hesteryg.
I stedet for en levende hest skiftes hesten ud med en træhest, som er et nødvendigt og velkendt redskab indenfor voltigering.
Udvidelsen af konkurrencegenren inden for voltigering på træhest betyder, at sporten nu kan udøves hele året rundt og ikke kun i sommerperioden som tidligere.

Program

12:00 Individuelle
13:20 Pas-de-Deux
14:30 Pause
15:00 Grupper
16:50 Show
17:35 Præmieoverrækkelse
18:00 Tak for i dag