Oure Dans i Tivoli

Dans i alle varianter

16. september 2018

Plænen

Gør dig klar til intens og energisk underholdning, når Oure Dans igen rykker ind på Plænen i Tivoli med et imponerende danseshow.

Oure Dans har totalt 145 elever fordelt på Oure efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. De danser til dagligt på Sydfyn, men kommer fra hele Danmark. Du kan opleve de engagerede og talentfulde dansere folde sig ud på den store scene med et bredt repertoire af stilarter og koreografier inden for hip hop, moderne dans og ballet.

Dagen igennem vil der være forestillinger på den traditionsrige scene Plænen, men også en række pop-up shows rundt omkring i Haven.

Tivoli og Skolerne i Oure Sport & Performing Arts glæder sig til at byde velkommen!

Årets forestilling i Tivoli er dedikeret og til minde om danseren, koreografen og danseunderviseren Nini Theilade, som døde den 13, februar i år, i en alder af 102 år. Nini startede sin dansekarriere allerede som 14 årig, hvor hun optrådte i hele verden med et solo-program. Hun lavede bl.a. film i Hollywood og dansede med Ballet Russes. Hun underviste danselever på skolerne i Oure fra hun var 75 år til hun var 98. Vi retter en stor tak til Nini for alt hun har givet os på Oure Danseakademi.

Program

"From You Flowers Grow" (hip hop, moderne dans og ballet)
Koreografi: Louise Mochia, Aaron Le og Allan Mortensen
Musik: Florence and the Machine og Daft Punk
Dansere: 10. Klasse Oure Efterskole

”Tari” (moderne dans og hip hop)
Koreografi: Viola Dröse og Aaron Le
Musik: Stromae, M.I.A , Strawhats
Dansere: 9. Klasse Oure Efterskole

“NINI” (ballet og moderne dans)
Koreografi: Christina Dyekjær og Vidar Hansen
Musik: Leonard Cohen, Sheku Kanneh-Mason
Dansere : Oure Kostgymnasium

“Nini bliver til” (moderne dans)
Koreografi: Ingrid Kristensen
Musik: Faudel, Moriarty, Battle og Umebayashi
Dansere: Oure Højskole

“Piano, Violin and Hip Hop” (hip hop)
Koreografi: Aaron Le
Musik: Bass Boos Factory
Dansere: Oure Kostgymnasium

”Få mig væk” (moderne dans)
Koreografi: Lene Bonde
Musik: Luna Lux
Dansere: One week dance company

”Okéans” (moderne dans)
Koreografi: Jens Schyth Brøndum
Musik: Ben Frost, René Aubry, Thomas Newman, Armand Amar
Dansere: Oure Kostgymnasium

Tap for at aktivere kortet