Cæcilie Norby & Tivolis Big Band plays Bacharach

3. juli

Kl: 19:30

Glassalen

Køb billet

Billetsalget starter snarest.

Under Copenhagen Jazz Festival giver Cæcilie Norby en one-of-a-kind koncert i Glassalen sammen med Tivolis Big Band under ledelse af kapelmester Peter Jensen. Repertoiret består af håndplukkede perler fra Burt Bacharachs vidunderlige skatkiste og enkelte andre sange indenfor samme easy listening genre.

Komponisten og pianisten Burt Bacharach har skrevet et hav af populære sange siden starten af hans karriere i 1950’erne. Med titler som Close To You, Raindrops Keep Falling On My Head, That’s What Friends Are For og I’ll Never Fall In Love Again – for blot at nævne nogle få – har han markeret sig som en af de vigtigste sangskrivere nogensinde.

Hans sange er tidløse, og en fællesnævner for dem er, at stort set alle musikgenrer nyder godt af bekendtskabet. Cæcilie Norby, beundres for hvordan hun formår at blende inputs fra forskellige musikgenrer på hendes egen, unikke måde. Publikum kan se frem til en aften med fokus på det perfekte match mellem Bacharachs uforglemmelige melodier og The Danish Vocal Queen Cæcilie Norby - alt sammen akkompagneret af Tivolis Big Band i storform!

Koncerten byder desuden på en vaskeægte verdenspremiere! Som 6-årig skrev Cæcilie Norby en sang, der var inspireret af hendes yndlingskomponist Burt Bacharach. Dengang fik nummeret en titel på volapyk engelsk, men i dag har hun færdiggjort sangen med titlen Tivoli By Night. For 6-årige Cæcilie Norby var det sommerens magiske højdepunkt, når hun fik lov til at være sent oppe i Tivoli, og netop dét kom færdiggørelsen af sangen til at handle om.

Husk, at du ved køb af billet får adgang til Tivoli.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
3. juli
275.00 - 350.00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli