Fra 30. december 2020 - 31. december 2020
Som følge af myndighedernes skærpede restriktioner, er koncerterne desværre aflyst. Alle berørte gæster bliver kontaktet direkte via den mail, de har brugt til billetkøbet.
Tivoli skyder det nye år i gang med en festlig nytårskoncert, når Tivolis Koncertsal giver genlyd af et musikalsk festfyrværkeri af de helt særlige – med havens helt eget symfoniorkester og balletkompagni samt stjernesopranen Susanne Elmark og Søren Pilmark.
På scenen lader Tivoli Copenhagen Phil champagnepropperne springe til et musikalsk festfyrværkeri med kendte og elskede toner lige fra Strauss’ nytårsklassiker over dem alle “An der schönen blauen Donau”, Jakob Gades “Tango Jalousie”, Bent Fabricius Bjerres “Forelsket i København" til bl.a. Lumbyes “Britta Polka” – og selvfølgelig også hans “Champagnegalop”.
Med til at skyde 2021 godt i gang er også Tivolis eget balletkompagni, den danske verdensstjerne Susanne Elmark – og ikke mindst Søren Pilmark som konferencier, der vil sørge for at binde hele herligheden sammen på bedste nytårs vis.
Varighed cia 80 min. (uden pause).
En koncertbillet giver adgang til Tivoli på den pågældende dato i hele Tivolis åbningstid uden yderligere reservation af indgang.
Din koncertbillet gælder som en pladsreservation og giver adgang til Haven på dagen. Derfor behøver du ikke at reservere plads.
Når du er til koncerter i Salene, skal du af sikkerhedsmæssige årsager huske at:
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte kontrollørerne i området.
Vi glæder os til at se dig!