Martin Fröst & Den Danske Strygekvartet

Martin Fröst og Den Danske Strygekvartet er et ”dream team” af musikere med overskud. Begge parter er kendte og elskede for deres energi og nytænkende tilgang til den klassiske musik.

21. august

Kl: 14:00

Glassalen

Køb billet

Martin Fröst er kendt som en af de stærkeste eksponenter for klarinetten i dag, bl.a. fordi han konstant fornyr, udfordrer og udvikler den klassiske scene. Hans repertoire strækker sig fra de store klassiske klarinet-værker til nyskrevne værker, der også ofte er blevet skrevet specielt til ham.

Den Danske Strygekvartet har taget verden med storm! New York Times har beskrevet Den Danske Strygekvartet som “et overflødighedshorn af strygere serveret med ungdommelig energi og sanselige krydderier.” De har en særlig medrivende spillestil, der stråler af stor teknisk kunnen og musisk kvalitet, en enorm glæde ved at spille og en forfriskende tilgang til velkendte klassiske værker.

Den Danske Strygekvartet har modtaget et væld af priser og anerkendelser, har turneret over hele verden og har endda været nomineret til en amerikansk Grammy.

Medvirkende: Martin Fröst, klarinet, Den Danske Strygekvartet: Frederik Øland, violin, Rune Tonsgaard Sørensen, violin, Asbjørn Nørgaard, bratsch, Fredrik Schøyen Sjölin, cello

Det allervigtigste for os er, at vi kan tage imod vore gæster på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi lavet en række nye tiltag, så vi overholder myndighedernes anbefalinger. Vi har sørget for øget rengøring samt spritstationer i Haven og Salene, så du ikke skal bekymre dig om hygiejnen.

Salen er opdelt, så der altid er et spærret sæde mellem dem, der er i salg. Grupper har mulighed for at rykke sammen til arrangementet, så længe der er mindst ét sædes afstand til gæster uden for gruppen. Du er velkommen til at kontakte os på 33151001 eller info@tivoli.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling.

Program

W. A. Mozart
Quintet

Regin Smidur
(Færøsk trad./arr. DSQ)

I Ærlige Brudefolk og to brudestykker fra Fanø
(Dansk trad. / arr. DSQ)

Bela Bartok
Selection of Romanian Dances nos. 2-6 for clarinet and string quartet

Klezmer Dances nos. 2 & 3

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
21. august
200.00 - 300.00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli