Andreas Brantelid & Marianna Shirinyan

Andreas Brantelid og Marianna Shiriyan vil være kendte navne for det klassiske publikum, men det er ikke så ofte, de kan opleves sammen. Her med musik af Debussy, Rachmaninov og de Falla.

18. august

Kl: 17:00

Glassalen

Køb billet

Andreas Brantelid blev født i København i 1987 som søn af dansk/svenske forældre, og sin første celloundervisning fik han af sin far, der er cellist i Det Kongelige Kapel. Som 14-årig fik han sin debut som solist i Elgars cellokoncert med Det Kongelige Kapel. I dag er han en internationalt efterspurgt solist, og han har han optrådt som solist og kammermusiker med verdens førende orkestre og musikere. Hans koncertvirksomhed omfatter også solo-recitals, og han optræder på flere af de mest betydningsfulde kammermusikfestivaler rundt om i Europa.

Den armensk fødte pianist Marianna Shirinyan er en af de mest kreative, eftertragtede solister og kammermusikere i Europa. Hendes levende og virtuose spillestil gør hende populær både som solist og kammermusiker. Shirinyan spiller med stor følsomhed, forståelse og teknisk kunnen og har et bredt repertoire. Hun er hyppig gæst på en række internationale festivaler, bl.a. Schleswig-Holstein Musikfestival, Schwetzinger Festspiele, MDR Sommermusikfestival, Festspillene i Bergen, samt Stavanger, Risør, Oxford International Chamber Music Festivals m.fl.

Medvirkende: Andreas Brantelid, cello, Marianna Shirinyan, klaver

Det allervigtigste for os er, at vi kan tage imod vore gæster på en sikker og forsvarlig måde. Derfor har vi lavet en række nye tiltag, så vi overholder myndighedernes anbefalinger. Vi har sørget for øget rengøring samt spritstationer i Haven og Salene, så du ikke skal bekymre dig om hygiejnen.

Salen er opdelt, så der altid er et spærret sæde mellem dem, der er i salg. Grupper har mulighed for at rykke sammen til arrangementet, så længe der er mindst ét sædes afstand til gæster uden for gruppen. Du er velkommen til at kontakte os på 33151001 eller info@tivoli.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling.

Program

Debussy: Sonate
Rachmaninov: Cellosonate, op. 19
de Falla: Siete canciones populares española

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
18. august
200.00 - 300.00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli