Solange - aflyst

Solange aflyser 175 års jubilæumskoncert i Tivoli

15. august 2018

Kl: 22:00 - 23:15

Plænen

Solange aflyser 175 års jubilæumskoncert i Tivoli

Desværre har vi i dag fået meddelelse om, at Solange pga. sygdom er nødt til at aflyse sin koncert onsdag den 15. august.
Tivoli beklager, og alle der havde sikret sig billet til koncerten får pengene retur.

Solanges management oplyser følgende:
Desværre vil Solange ikke være i stand til at optræde i Tivoli i København på onsdag, da hun uventet er blevet syg og dermed forhindret i at rejse til Danmark. Solange er taknemmelig for alles opbakning og ser frem til at optræde i Danmark en anden gang i fremtiden.

Inner Circle billetter købt online vil automatisk blive refunderet til det kort, med hvilket de er købt.
Refunderinger gennemføres hurtigst muligt.








175 års jubilæum – dét skal fejres med manér!
Den amerikanske superstjerne og soulsangerinde Solange kommer og spiller sin eneste koncert i Skandinavien og én af meget få koncerter i Europa i år. Sidste år gik mange forgæves til den anmelderroste koncert hun spillede på Roskilde Festival og hvis du vil opleve en af tidens mest vedkommende stemmer helt tæt på, anbefaler vi, at du med det samme sikrer dig billetter til Inner Circle, hvor der er begrænset plads. Alle andre kan opleve koncerten på afstand.

Billetterne til Inner Circle er udsolgt, men det er stadig muligt med årskort eller almindelig entré til Tivoli at opleve koncerten fra resten af Haven.

Køb årskort her

Køb entré til voksen her

Køb entré til børn her

Se Inner Circle-området her

Der afspærres op til 20 kørestolspladser ved scenedørsindgangen.
Det betyder, at kørestolsbrugere IKKE skal have særskilt billet.

Med albummet A Seat At The Table fra 2016 – som Solange selv har skrevet og til dels produceret – har hun markeret sig som en stærk og politisk bevidst stemme. Musikken er blød soul og r’n’b, men i teksterne lufter hun sin vrede over raceuretfærdigheder, er talerør for afro-amerikansk feminisme og albummet er et opråb til såvel samfundet som musikindustrien.
Ud over at være et stærkt politisk og personligt album er det også blevet hendes store gennembrud. Solange udgav som 16-årig debutalbummet Solo Star i 2002. Det blev i 2008 fulgt op af Sol-Angel and the Hadley St. Dreams, og i 2012 af EP’en True med stor-hittet Losing you. A Seat At The Table bragte for første gang Solange helt i toppen af Billboard Chart 200 albumlisten i USA og nummeret Cranes in The Sky inkasserede en Grammy for Best R&B Performance.

Tap for at aktivere kortet