OPERAP: Før den tykke dame

Mozart møder DJ Noize

11. august

Kl: 16:00 - 17:00

Plænen

I OPERAP: Før den tykke dame går en udsøgt flok af landets skarpest smældende rimsmede og friskest vibrerende operasangere på scenen sammen. Her udfordrer de ikke bare hinanden på væsensforskellige vokalteknikker, men også et par af de klassiske operafordomme, som rumsterer derude. Fx at en opera altid slutter med en arie afsunget af en madame i ualmindeligt god stand.

Rappere og sangere parres to og to og bliver udstyret med et rytmespor af hiphopproducer og musikalsk tovholder DJ Noize, der har skelet til nogle af operahistoriens mest fængende sekvenser, skabt af genier som Mozart og Bizet. Det danske ungdomsensemble, DUEN, skaber under ledelse af Morten Ryelund sammenhænge og flow mellem rapnumrene, så helhedsfornemmelsen sniger sig ind på publikum – de umiddelbart umage verdener til trods.

OPERAP er arrangeret i samarbejde med Copenhagen Opera Festival

Medvirkende: DJ Noize
Rappere: Annelise, Kasper Spez, Per Vers, Mund de Carlo, Pede B, 4Pro
Sangere: Cassandra Lemoine, Adam Riis, Nina Sveistrup Clausen
Orkester: DUEN v/Morten Ryelund
Idé og koncept: Rune Skyum-Nielsen

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
11. august
Inkluderet i entréen til Tivoli
Tap for at aktivere kortet