2107MadogVinFestivalTivoliDK934x298pxNEG01


11. september 19. september

Mad-, øl- & vinfestival

Smag på Tivoli – og meget mere

Foodies, gastronørder, vinkendere, ølentusiaster og alle andre madelskere er inviteret indenfor, når vi fra d. 11. – 19. september holder Mad-, Øl- & Vinfestival i Tivoli og Nimbs fortryllende omgivelser.

I år har vi fyldt programmet med lækre madevents med alt fra krebsegilde og pattegris til sushi, smørrebrødsfest, grøntsagsretter og meget mere.

Der venter ni dage med nytænkende, unikke og ikke mindst velsmagende gastronomiske oplevelser - så du kan godt sætte kryds i kalenderen! 

2107MadogVinFestivalTivoliDKTern370x472px02

Kig kokkene over skulderen

HTH Live-køkken

Kom helt tæt på dygtige kokke som Claus Meyer, Mads Battefeld, Magnus Pettersson og Mette Dahlgaard, når de deler ud af deres tips og tricks i vores daglige HTH Live-køkken på Orangeriet.

HTH har sørget for de bedste køkkenrammer, så kokkene kan koncentrere sig om det, de er bedst til; om det så gælder brød, nitrogenis, sushi, grøntsager, smørrebrød eller andet lækkert. Undervejs bliver der naturligvis serveret frisklavede smagsprøver til heldige blandt publikum.

HTH_Logo_Koekkenkaerlighed_NEG_400x400px_DK
Øl, vin og champagne

Smag de helt særlige dråber

Vi er også så heldige at byde velkommen til eksklusive vinevents som DM i Sommelier og DM i Blindsmagning, hvor du kan teste dine egne smageevner med de udsøgte vine i glassene. Helt i særklasse er champagnesmagning med Dom Pérignon og danmarkspremieren på deres nye superårgang 2012. 

I øllets verden inviterer ANARKIST BAR indenfor til ølsmagning med snacks, men også til bål og bajere, hvor du i uformelle omgivelser kan blive klogere på det gode øl fra deres mange kolde haner.

Tivoli_Content_IMG_Template_370x472(1)

Prøv vores Food Tours

På Tivolis spisesteder og i Tivoli Food Hall er fristelserne mange, så vi har gjort det muligt for dig at prøve lidt af det hele på én gang! 

På vores Tivoli Food Hall Tour kan du fra 255 kr. prøve mad fra tre forskellige stader, som hver byder på en lækker lille ret og en drikkevare fra deres sortiment.

Med en Food Tour-billet fra 340 kr. kommer du rundt på Tivolis restauranter, som serverer lobster roll og cava, rosé og tartelet, bratwurst og øl samt snacks og cocktail/øl.

Køb Tivoli Food Hall Tour       Køb Tivoli Food Tour

transparent_2x2
Filtrér Alle
Hvad