Vis
Vis

Ved Parterrehaven

Parterrehaven (1943, G. N. Brandt) er Tivolis populære staudehave. De 32 trækar er designet af Poul Henningsen (PH) og tilfører en særlig ro til haven med vandets rolige rislen.

I H.C. Andersen Slottet (1893, arkitekt Vilhelm Klein) har Tivoli-Garden sin ”kaserne”: her er øvelokaler og her begynder paraderne. Garden blev stiftet i 1844 og tæller 90 børn i alderen 8 – 16 år. Slottet var Københavns første Kunstindustrimuseum.

Værd at vide

Området omkring Parterrehaven

  1. Parterrehaven

    G.N. Brandt og Poul Henningsen, PH (der var Tivolis chefarkitekt) samarbejdede om udformningen af Parterrehaven, der blev lavet i forbindelse med Tivolis 100 års jubilæum i 1943. Poul Henningsen har designet den slyngede murstensmur med de hvide bænke og de fine trækar med vandstrålerne. Parterrehaven er løseligt inspireret af en have i Heidelberg i Tyskland, med vandbassiner i niveau med terrænet, og det var da også PHs oprindelige ide, at vandbassinerne skulle være i beton og forsænkede i bedene. På grund af krigen kunne man ikke få beton i en god nok kvalitet, og derfor blev det trækar i stedet.

    G.N. Brandt var kommunegartner i Gentofte og en meget brugt landskabsarkitekt i sin tid. Mariebjerg Kirkegård i Gentofte er et af Brandts hovedværker sammen med Parterrehaven.

    Parterrehaven blev renoveret i 2005 af landskabsarkitekt Jane Schul. I 2014 blev Parterrehaven fredet.

  2. H. C. Andersen Slottet

    H.C. Andersen Slottet er slet ikke et slot, men et museum. Bygningen fik sit nuværende navn i 1978, da Tivoli købte den. Navnet skyldes dels, at huset ligger på H.C. Andersens Boulevard, hvor digterens statue betragter det fra den modsatte side af gaden, dels at der dermed bliver et synligt bånd mellem to af Danmarks mest kendte brands.

    Bygningen er tegnet af Vilhelm Klein og blev indviet i 1893 som Københavns første Kunstindustrimuseum. Allerede i 1926 flyttede museet til Frederiks Hospital i Bredgade, hvor det stadig ligger under navnet Designmuseum Danmark.

    Byggestilen kaldes rosenborgstil og er en del af historicismen, som var moderne på tidspunktet for opførelsen. Det var en stil, hvor man lånte fra fortiden og sammensatte på nye måder; man kender også historicismen fra Københavns Rådhus.

    Bygningen anvendes til kontorer for Tivoli, selskabslokaler og Tivoli-Gardens Kaserne (siden 1980).

  3. Tivoli-Garden

    I 1844 stiftede Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, Tivoli-Garden som en lille æresvagt, der havde til opgave at stå ved Tivolis vigtigste bygninger og statuer på særlige festdage.

    I 1889 fik Tivoli-Garden ’trommer og piber’. I første omgang var musikerne lånt fra Livgarden, men efterhånden blev Tambourkorpset en fast del af Tivoli-Garden og i 1909 blev Musikkorpset etableret. I dag er det vel først og fremmest musikken, man tænker på, når Tivoli-Garden nævnes. Tivoli-Gardens parader gennem Haven foregår naturligvis til musik, og koncerterne på Plænen viser et højt musikalsk niveau.

    De 90 børn i Tivoli-Garden får en omfattende musikalsk uddannelse. De har solotimer på det valgte instrument, sammenspil, hørelære, musikteori og selvfølgelig eksercits, så de kan gå i formation ved paraderne. Drengene skal til eksamen hvert år og vise, at de udvikler sig musikalsk. Mange af dem fortsætter den musikalske uddannelse efter de forlader Garden, hvilket sker, når de fylder 16 år.

    Tivoli-Gardens uniformer blev introduceret i 1872. Der er næsten som Livgardens med bjørneskindshuer og røde jakker, men Tivoli-Garden har hvide bukser, hvor Livgardens er blå.

    I 2015 optog Tivoli-Garden for første gang piger blandt eleverne.

Tap for at aktivere kortet