faq
Få svar på alt om Tivolikort

Ofte stillede spørgsmålssss

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. 

Har du yderligere brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte Tivoli

  1. Hvad er Tivolikort?

    Et Tivolikort giver gratis adgang til Tivoli i Tivolis åbne sæsoner; herunder Tivolis sommer-, halloween og julesæson.

    Du kan købe Tivolikortet på abonnement med årlig betaling eller et Tivolikort med udløb.

    Et Tivolikort gælder fra den måned det er købt og 11 måneder frem. Derefter fornyes det automatisk, med mindre det er givet som gave. Det er muligt at vælge en startdato en eller to måneder frem i tiden.

  2. Hvad er forskellen på almindeligt Tivolikort, Tivolikort Sølv, Tivolikort Guld og Tivolikort Wild?

    Tivolikort giver adgang til Haven for kortholderen selv. Kortet er strengt personligt og kan ikke anvendes til adgang for andre.

    Tivolikort Sølv giver dig som kortholder mulighed for gratis at medbringe én ledsager pr. dag. Dette gælder kun ved entré sammen med kortholderen, og det er en betingelse, at ledsageren er en forretningsforbindelse, familie, kollega eller ven.

    Tivolikort Guld giver dig som kortholder mulighed for gratis at medbringe op til fire ledsagere samlet pr. dag. Dette gælder kun ved samlet entré med kortholderen, og det er en betingelse, at ledsagerne er forretningsforbindelser, familie, kollegaer eller venner til kortholderen.

    Tivolikort Wild giver adgang og et gratis Turpas til kortholderen ved hvert Tivolibesøg (dog max ét pr. dag). Turpas er personlige og må ikke videresælges. 

     

  3. Hvor kan jeg købe Tivolikort?

    Tivolikort kan købes online via tivoli.dk, i Tivolis Box Office, i Tivolis Service Center og ved Tivolis indgange.

  4. Hvad koster et Tivolikort?

    Du kan finde alle aktuelle priser her.

  5. Hvornår er mit Tivolikort gyldigt fra?

    Dit kort er gyldigt, fra den dag du køber det. Du kan dog vælge, at første gyldighedsdag skal være den første i den kommende måned eller måneden efter det. 
    Vælger du fx at købe dit Tivolikort d. 16. april, kan du enten vælge, at første gyldighedsdag skal være 16. april, 1. maj eller 1. juni.

  6. Kan jeg kun få mit Tivolikort digitalt via Tivolis app?

    Tivolikortet købes som et digitalt produkt, men det er muligt at tilkøbe et fysisk Tivolikort mod et gebyr. Der opkræves ikke gebyr for udstedelse af et fysisk Tivolikort Guld.

  7. Kan jeg skifte fra månedlig til årlig betaling eller omvendt?

    Fra den 10. maj 2022 er det ikke længere muligt at købe et Tivolikort-abonnement med månedlig betaling.

  8. Hvordan færdiggør jeg mit Tivolikort?

    Tivolikortet færdiggøres ved at oprette en profil på Mit Tivoli. Kortholder skal i den forbindelse oprette en adgangskode og tilknytte et billede af sig selv. Kortholder kan også færdiggøre sit Tivolikort ved personlig henvendelse i Tivoli Box Office. 

  9. Hvordan tilføjer jeg et billede?

    Du kan uploade et foto til dit Tivolikort, når du færdiggør det på tivoli.dk. Du kan også færdiggøre dit kort i Tivoli Box Office eller Tivoli Servicecenter, hvor de har mulighed for at tage et billede af dig. 

    Dit Tivolikort-foto bruger vi til at forhindre snyd med kortet og øge din sikkerhed for, at dit Tivolikort ikke bliver misbrugt af andre, hvis det bliver stjålet, eller hvis du mister det.

  10. Får jeg rabatter eller medlemsfordele med mit Tivolikort?

    Der er masser af fordele og rabatter i vente via vores fordelsprogram Tivoli Lux for alle med et Tivolikort.

    Tivoli Lux er et fordelsprogram, der giver ekstra fordele og rabatter til dig med et Tivolikort.

    For at anvende fordelene kræver det, at du har:
    a) et gyldigt Tivolikort med dig selv som bruger af kortet
    og
    b) hentet Tivolis app og har oprettet en Mit Tivoli-profil, hvorpå dit Tivolikort er tilføjet

    Herudover har visse specialkort også adgang til fordelsprogrammet, herunder: Aktionærkort, Tivoli Erhvervsklub-kort, VIP-kort, Exclusive-kort, samt Ledsagerkort. Bemærk venligst, at flere af disse korttyper ikke er i offentligt salg, men udstedes til kortholder af Tivoli. For at kunne bruge fordelene i din Tivoliapp, skal du have oprettet en Mit Tivoli-profil med samme navn og email, som er registreret på dit kort.

     

  11. Hvad er Tivoli Lux?

    Tivoli Lux er et fordelsprogram, der giver ekstra fordele og rabatter til dig med et Tivolikort. 

    For at anvende fordelene kræver det, at du har:
    a) et gyldigt Tivolikort med dig, som bruger af kortet
    og
    b) hentet Tivolis app og har oprettet en Mit Tivoli-profil, hvorpå dit Tivolikort er tilføjet

    Herudover har visse specialkort også adgang til fordelsprogrammet, herunder: Aktionærkort, Tivoli Erhvervsklub-kort, VIP-kort, Exclusive-kort, samt Ledsagerkort. Bemærk venligst, at flere af disse korttyper ikke er i offentligt salg, men udstedes til kortholder af Tivoli. For at kunne bruge fordelene i din Tivoliapp, skal du have oprettet en Mit Tivoli-profil med samme navn og email, som er registreret på dit kort.

    Tivoli Lux byder på en lang række fordele og rabatter året rundt, og Månedens Luxglimt, som er en særlig stærk fordel hver måned. Det er let, ligetil og lige i lommen. Du har nemlig det hele i din hule hånd via vores app. Læs mere om Tivoli Lux her.

  12. Kan jeg fortryde mit køb af Tivolikort?

    Der er 14 dages fortrydelsesret for Tivolikort købt som abonnement, men fortrydelsesretten bortfalder, hvis Tivolikortet tages i brug. Der er endvidere 14 dages fortrydelsesret på køb foretaget via vores webshop, jf. lovgivningen på området.

  13. Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

    Tivolikort købt som abonnement kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter abonnementsaftalens indgåelse. Når abonnementet er opsagt, gentegnes Tivolikortet ikke ved kortets udløb.

    Abonnementet kan kun opsiges skriftligt via Mit Tivoli eller mail til Tivolis Call Center på tivolikort@tivoli.dk

  14. Får jeg refunderet differencen, hvis jeg opsiger abonnementet på mit Tivolikort i løbet af betalingsperioden?

    Ja. Hvis et Tivolikort købt som abonnement med årsbetaling opsiges inden gyldighedsperiodens udløb, refunderes betalingen for den periode, der ligger efter opsigelsen. Tivolikort købt som abonnement kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter abonnementsaftalens indgåelse.

    Opsiger du et abonnement med årsbetaling før tid, opgøres betalingen, som havde du haft månedlig betaling i perioden før opsigelsen. Det beløb, du får refunderet, er altså Tivolikortets pris med årlig betaling fratrukket de måneder, dit Tivolikort har været gyldigt før opsigelsen, opgjort som månedlig betaling.

    Eksempel:
    Hvis du opsiger et Tivolikort med årlig betaling efter otte måneder, vil betalingen for de otte måneder være 8 x 40 kr. (som er den månedlige betaling) = 320 kr. Refusionen er så 350 kr. fratrukket 320 kr. = 30 kr.

  15. Kan jeg gøre et Tivolikort til et abonnement?

    Ja. Du kan både give et Tivolikort som abonnement og ændre et Tivolikort, du har fået til at overgå til abonnement.

  16. Jeg har mistet mit Tivolikort – hvad gør jeg?

    Mister du dit Tivolikort, skal du kontakte Tivolis Call Center på tlf. 33 15 10 01 eller ved skriftlig henvendelse til tivolikort@tivoli.dk, hvorefter Tivolikortet spærres. Mistede eller beskadigede kort kan erstattes mod et gebyr.

  17. Jeg har skiftet adresse eller e-mail. Hvordan retter jeg mine oplysninger?

    Du kan opdatere dine oplysninger ved at logge ind på Mit Tivoli på tivoli.dk eller via Tivolis app.

  18. Hvad gør jeg, hvis jeg får nyt betalingskort?

    Du kan opdatere dine oplysninger og rette dit betalingskort ved at logge ind på Mit Tivoli via Tivolis app eller tivoli.dk

  19. Skal jeg forny mit Tivolikort?

    Du behøver ikke at gøre noget for at forny eller gentegne dit Tivolikort, hvis dine betalingsoplysninger er opdaterede – så kører fornyelsen og betalingen helt automatisk. 
    Hvis du har fået Tivolikortet som gave, skal du selv konvertere det til et løbende abonnement, for at kortes fornyes. 

  20. Hvad er forskellen mellem et Tivolikort med abonnement og med udløb?

    Et Tivolikort er gældende for indeværende måned af startdato + 11 måneder frem. 

    Et Tivolikort købt på abonnement, er gældende for måneden, hvori kortet købes og de 11 efterfølgende måneder. Der betales for hele den første måned uanset datoen for købet.

    Tivolikort købt som abonnement kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter abonnementsaftalens indgåelse. Når abonnementet er opsagt, gentegnes Tivolikortet ikke ved kortets udløb.

    Er Tivolikortet givet som gave, udløber det som udgangspunkt efter et år, medmindre det er tegnet som abonnement, eller modtageren selv har ændret det.

  21. Hvordan får jeg mit Tivolikort på mobilen?

    Du får dit Tivolikort på mobilen ved at downloade Tivolis app i enten Google Play eller App Store. Følg anvisningerne i app’en.

  22. Kan jeg opgradere mit Tivolikort?

    Du kan sagtens opgradere dit Tivolikort, men du kan ikke nedgradere dit Tivolikort eller sammenlægge dine medlemskaber. Opgradering af Tivolikort kan ske i Tivoli Box Office eller i Tivoli Servicecenter.

  23. Skal Tivolikortet købes i eget navn eller til personen man køber til?

    Nej. Kortet personliggøres, efter købet er gennemført.

    Kortet må kun benyttes af kortholder.

  24. Kan jeg og evt. ledsagere forlade Tivoli og komme tilbage senere?

    Som Tivolikortholder kan du gå ind og ud af Haven, som du ønsker – så længe vi ikke opnår vores maximale gæstetal. Ledsagere skal have re-entry stempel for at kunne komme ind igen. Re-entry stempler kan fås via udgangen til Tivoli Food Hall ved henvendelse til Tivolis personale.
    Har du en almindelig entrébillet, kan du også få et re-entry stempel og komme retur samme dag.
    Vær opmærksom på, at vi af sikkerhedsmæssige årsager kan lukke for indgangen til Haven. I det tilfælde er man ikke garanteret re-entry.