Vis
Vis

Sådan behandler vi dine personoplysninger

A. Som et naturligt led i Tivolis aktiviteter og markedsføringen af Tivoli sker der en behandling af oplysninger om vore medlemmer og gæster. Det er Tivolis politik, at der skal være åbenhed om denne behandling. Det er Tivoli A/S, cvr.nr. 10404916, Vesterbrogade 3, 1620 København, der er dataansvarlig for denne indsamling og behandling af personoplysninger.

B. Tivoli indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, adresse, foto, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdato og e-mailtilladelses på medlemmer af Mit Tivoli og Tivoli Årskort samt oplysninger om disse medlemmers foretrukne brug af Haven og dens aktiviteter, samt brug af Årskortets betalingsfunktion.

C. Tivoli registrerer derudover oplysninger om medlemmers besøg i Haven i indeværende sæson til brug for inddeling i kategorier og for at sikre mod et eventuelt misbrug af årskortene.

D. Tivoli anvender cookies på vores hjemmesider og applikationer. Disse kan indsamle personoplysninger. Anvendelse af cookies og behandlingen af personoplysningerne i den forbindelse er nærmere beskrevet i vores cookiepolitik, som kan findes her.

E. Personoplysningerne anvender Tivoli til at administrere medlemskabet af Mit Tivoli og Tivoli Årskort, og give medlemmer af disse den bedst mulige information om aktiviteter og tilbud i Haven samt til at tilpasse Haven og dens tilbud til medlemmerne og vores øvrige gæster. Herudover anvender Tivoli oplysningerne til markedsføring og udarbejdelse af statistik og analyser.

F. I forbindelse med at et årskort tages i brug, tager Tivoli et portrætfoto af kortholderen. Fotoet, der alene vil blive brugt af Tivoli i forbindelse med adgangskontrol, vil blive gemt i en database. Ved besøg i Haven kan fotoet blive vist på en skærm, der kun er synlig for kontrolløren ved indgangen. Det er ikke et krav for anvendelse af årskortet, at Tivoli indsamler og opbevarer et portrætfoto af kortholderen, dog er kortholdere, der ikke ønsker et foto registreret, forpligtede til altid at vise billedlegitimation ved adgang til Tivoli.

G. Vores grundlag for behandling af medlemmets personoplysninger er primært opfyldelse af den aftale, der er indgået mellem medlemmet og Tivoli vedrørende medlemskab af Mit Tivoli og Tivoli Årskort. Vi behandler portrætfoto på grundlag af medlemmets samtykke. Herudover behandler vi personoplysninger på grundlag af vores legitime interesse i at foretage markedsføring, udvikle eksisterende samt nye services og produkter, foretage analyser og statistik af vores kundesegmenter, produkter og services. Personoplysninger vil endvidere kunne blive behandlet med henblik på at gøre et retskrav gældende.

H. Vi gør opmærksom på, at brug af personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, såfremt medlemmet forinden har afgivet sit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte medlemmet uden, at medlemmet afgiver sit samtykke først.

Tivoli sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger, så personoplysningerne ikke bliver opbevaret længere end nødvendigt. Ved ophør af et medlemskab vil alle det pågældende medlems personoplysninger blive sat i bero. Senest 36 måneder efter at medlemskabet er ophørt, vil medlemmets personoplysninger blive slettet.

I. Medlemmer af Tivoli Årskort har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Tivoli behandler om dem, og til hvilket formål oplysningerne behandles. Medlemmerne har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles og ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen. Medlemmer, der ønsker at benytte sig af disse rettigheder, kan rette henvendelse til Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

J. Tivoli forbeholder sig ret til at foretage brevfletning af data på personer, som bor på samme adresse. På den måde undgås, at man i en familie, hvor alle har årskort og bor på samme adresse, modtager fx fire breve, et til mor, et til far og et til hvert af børnene og i stedet modtager kun ét brev, hvor alle oplysninger er samlet. 

K. Medlemmet kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som medlemmet måtte have afgivet. Vi vil herefter slette personoplysningerne, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet legitimt grundlag. Tilbagekaldelse af samtykke kan dog medføre, at det ikke længere vil være muligt for os at tilbyde samme produkter og services.

L. Tivoli sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger, så personoplysningerne ikke bliver opbevaret længere end nødvendigt. Ved ophør af et medlemskab vil alle det pågældende medlems personoplysninger blive sat i bero. Senest 24 måneder efter at medlemskabet er ophørt, vil medlemmets personoplysninger blive slettet eller anonymiseret, medmindre vi er forpligtede eller berettigede til at opbevare oplysningerne længere i medfør af lovgivningen. Oplysningerne kan ligeledes blive opbevaret længere i anonymiseret form.

M. Medlemmer af Mit Tivoli og Tivoli Årskort har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Tivoli behandler om dem, og til hvilket formål oplysningerne behandles. Medlemmerne har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles og ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen eller kræve begrænsning af behandlingen. Herudover har medlemmer i visse tilfælde ret til at få udleveretde personoplysninger, som Tivoli har registreret, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig. Medlemmer, der ønsker at benytte sig af disse rettigheder, kan rette henvendelse til Tivoli A/S, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

N. Hvis et medlem har spørgsmål til eller ønsker at klage over behandlingen af personoplysninger, kan medlemmet altid kontakte Tivoli via e-mail eller telefon som angivet netop ovenfor. Medlemmet kan også rette henvendelse til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.