VILKÅR & BETINGELSER FOR TIVOLI LUX

Vi er glade for, at du er interesseret i Tivoli Lux. Disse vilkår og betingelser gælder for fordelsprogrammet Tivoli Lux.

Fordelsprogrammet Tivoli Lux ejes og drives af Tivoli A/S (herefter ”Tivoli”), CVR-nr. 10404916, Vesterbrogade 3, 1620 København. Det er således Tivoli A/S, der er dataansvarlig for den indsamling og behandling af personoplysninger, der er beskrevet i denne politik. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores Persondatapolitik.

Henvendelser vedrørende Tivoli Lux kan rettes til Tivolis Call Center på tlf. 3315 1001 eller e-mail: info@tivoli.dk.

Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse nedenstående vilkår og betingelser for Tivoli Lux grundigt igennem, inden du begynder at bruge fordelsprogrammet.

 

1. Om Tivoli Lux

Tivoli Lux er et fordelsprogram, der giver ekstra fordele og rabatter til dig med et Tivolikort på abonnement.

Det er helt gratis at tilmelde sig og at anvende Tivoli Lux. For at være anvende fordelene kræver det, at du har
a) et Tivolikort med abonnement
b) en Mit Tivoli-profil, og har
c) sagt ja til at modtage nyhedsbreve og fordelstilbud fra Tivoli.

1.1 Du skal have en Mit Tivoli-profil

Du opretter din Mit Tivoli-profil på tivoli.dk/mit+tivoli/login.

Vær opmærksom på, at du skal have en gyldig e-mailadresse og være mindst 15 år for at få adgang til Tivoli Lux.

Omgåelse af alderskravet betragtes som uretmæssig anvendelse af fordelsprogrammet jf. pkt. 2.2 og pkt. 6.2.

1.2 Vi har samarbejdspartnere

Ved tilmelding får du adgang til Tivoli Lux. Gennem Tivoli Lux modtager du nyhedsbreve og fordelstilbud fra Tivoli, herunder tilbud som kan opnås hos Tivoli selv eller hos virksomheder, der samarbejder med Tivoli. Du kan til enhver tid se en oversigt over Tivolis samarbejdspartnere på https://www.tivoli.dk/da/erhverv/sponsorer/.

Tilbuddene formidles på Tivolis hjemmeside, tivoli.dk, Tivolis app eller via e-mail. Du kan til enhver tid frabede dig Tivolis nyhedsbrev og Tivoli Lux fordelstilbud via mail til info@tivoli.dk eller ved at benytte knappen ”Afmeld” i bunden af den mail, du modtager sammen med nyhedsbrevet eller fordelstilbuddet.

1.3 Typer af fordele

Tivoli Lux består af tre typer af fordele:

  • Månedens Luxglimt, som er en månedlig fordel, der er tilgængelig for alle i Tivoli Lux. Hvert Luxglimt er underlagt de regler og begrænsninger vedrørende tilgængelighed og indløsning, der fremgår af fordelstilbuddet.
  • Personlige fordele, som er et antal fordele, som den enkelte selv vælger fra listen "Aktuelle fordele" under Tivoli Lux i Tivoli-appen. Medlemmer af Tivoli Lux har som udgangspunkt adgang til at vælge 2 personlige fordele pr. måned – medlemmer med et Tivolikort Guld har dog mulighed for at vælge 4 fordele pr. måned. Ved hvert månedsskifte nulstilles de brugte fordele, så man igen har henholdsvis to og fire fordele at bruge. Hver personlig fordel er underlagt de regler og begrænsninger vedrørende tilgængelighed og indløsning, der fremgår af fordelstilbuddet.
  • Kampagnefordele kan være ekstra fordele, der gives til medlemmer af Tivoli Lux på baggrund af adfærd, interesser, besøg, anciennitet eller lignende. Kampagnefordelene er underlagt de regler og begrænsninger vedrørende tilgængelighed og indløsning, der fremgår af fordelstilbuddet.

De forskellige typer af fordele kan frit ændres fra Tivolis side.

 

2. Brug af fordele

2.1 Vælg og aktiver dine fordele i Tivoli-appen

For at få adgang til Tivoli Lux, skal du oprette en Mit Tivoli-profil, og logge ind via Tivolis app. Du skal bruge en mailadresse og et selvvalgt kodeord for at oprette en Mit Tivoli-profil. Du kan tilgå din Mit Tivoli-profil fra tivoli.dk og fra Tivoli-appen. Du skal altid bruge dit unikke login for at få adgang til dine personlige Mit Tivoli-oplysninger, men fordelene kan kun indløses via Tivolis app.

Når du er logget ind i Tivoli-appen vil du se en oversigt over de forskellige Tivoli Lux-fordele, og hvor mange personlige fordele du har adgang til i den indeværende måned. Derudover får du overblik over, om dine fordele er indløst, og hvor mange fordele du har tilbage her og nu.

Dine fordele kan kun benyttes, så længe de er tilgængelige via Tivolis app. Du kan ikke gøre brug af et tilbud med den begrundelse, at du glemte at benytte det, mens det var tilgængeligt via Tivoli-appen.

2.2 Dine fordele er personlige

Fordele, rabatter og oplevelser, der er en del af Tivoli Lux, er personlige og kan under ingen omstændigheder sælges, overføres, arves, refunderes, ombyttes til kontanter, eller bruges til andre formål end inden for Tivoli Lux-programmet, medmindre andet er angivet af Tivoli.

Kortholder bærer ansvaret for, at vedkommendes Tivoli Lux-fordele ikke benyttes uretmæssigt. Tivoli betragter uretmæssig anvendelse af fordelsprogrammet som misbrug. Eksempler på misbrug kan være snyd med fordele, tyveri eller forsøg herpå, eller uacceptabel opførsel over for Tivoli-medarbejdere. Misbrug kan blandt andet medføre, at kortholders adgang til Tivoli Lux spærres permanent og/eller at kortholders Tivolikort inddrages. Misbrug af et Tivolikort, herunder Tivoli Lux-fordele tilknyttet Tivolikortet, kan føre til retsforfølgelse, idet Tivoli forbeholder sig ret til erstatning for tab lidt i forbindelse med misbruget. Tivolikortet tilbageleveres ikke efter inddragelse, og betalingen for Tivolikortet refunderes hverken helt eller delvist, se Medlemsbetingelser for Tivolikort. Tivoli kan i yderste tilfælde nægte kortholder fremtidig adgang til Tivoli.

2.3 Tjek altid betingelserne for den enkelte fordel

Antallet af Tivoli Lux-fordele, oplevelser og rabatter er begrænset og kan anvendes afhængigt af den enkelte fordels regler for tilgængelighed og indløsning. Du finder den enkelte fordels regler for tilgængelighed og indløsning i den information, der er knyttet til fordelstilbuddet. 

Alle typer af fordele gælder under forudsætning af tilgængelighed og kan frit ændres fra vores side.

2.4 Fordelene gælder under forudsætning af tilgængelighed

Vi bestræber os på at sikre, at de fordele og rabatter, der er en del af fordelsprogrammet Tivoli Lux, er retvisende og opdaterede. Vi kan imidlertid ikke garantere, at alle fordele, som du finder via Tivoli-appen, altid er tilgængelige hos den enkelte restaurant, café, bod eller butik. Den enkelte fordel gælder således under forudsætning af tilgængelighed hos den enkelte udbyder.

2.5 Fordelene kan ikke kombineres med andre rabatter og tilbud

Fordele der er en del af Tivoli Lux-fordelsprogrammet kan ikke bruges i kombination med rabattilbud, kuponer eller andre specialtilbud, medmindre andet er angivet.

 

3. Sådan kontakter vi dig

Når du tilmelder dig Tivoli Lux, beder vi dig om at give os tilladelse til, at vi må sende dig nyhedsbreve fra Tivoli med tips, konkurrencer, kampagner, events mm., der passer til dig og din profil, samt Tivoli Lux fordelstilbud. Har du accepteret push-beskeder i Tivolis app, så vil du ligeledes kunne modtage push-beskeder om Tivoli Lux. Du kan læse mere om vores anvendelse af push-beskeder i afsnittet nedenfor.

3.1 Beskeder via Tivoli appen (push-beskeder)

Når du henter Tivoli appen til din mobiltelefon, bliver du samtidig bedt om at give tilladelse til, at vi må sende dig beskeder via appen. Hvis du siger ja til at modtage beskeder via appen, vil vi sende dig beskeder, f.eks. når der er kommet en ny fordel, når der er særlige, personlige tilbud til dig, eller når en aktiveret fordel er ved at udløbe mm.

Du kan altid framelde dig beskeder via appen under din telefons indstillinger for styring af push-beskeder.

3.2 Du bestemmer, hvad du vil høre om

Udsendelse af kommunikation fra Tivoli, både om fordelsprogrammet Tivoli Lux og hvad der ellers sker i Haven, kan desuden være baseret på de interesseområder, som du har angivet, samt din tidligere benyttelse af tilbud.

Når du tilmelder dig Tivoli Lux, accepterer du, at information om hvilke tilbud, du har benyttet, kan videregives til de af Tivolis samarbejdspartnere, der er omfattet af fordelsprogrammet. Oplysningerne anonymiseres og anvendes alene til statistiske formål.

Du kan også altid tilkendegive, at du ikke ønsker at modtage markedsføring fra Tivoli, ligesom du kan få vejledning til at framelde dig Tivolis push-beskeder. Du tilpasser dine tilladelser under ”Mine tilladelser” på din Mit Tivoli-profil.

Det er en betingelse for at anvende Tivoli Lux’ fordelsprogram, at du samtidigt giver Tivoli tilladelse til at sende dig nyhedsbreve og fordelstilbud via e-mail. Trækkes samtykket tilbage mister du adgangen til Tivoli Lux.

3.3 Afmelding af nyhedsbreve

Du har ret til – når som helst – at frabede dig direkte markedsføring, herunder Tivolis nyhedsbreve og fordelstilbud fra Tivoli. Du tilpasser dine tilladelser under ”Mine tilladelser” på din Mit Tivoli-profil. Så længe din afmelding behandles, kan allerede planlagte udsendelser dog blive fremsendt til dig. Afmelder du Tivolis nyhedsbreve og fordelstilbud, vil du ikke længere have adgang til Tivoli Lux.

 

4. Håndtering af personoplysninger i Tivoli Lux

4.1 Tivoli A/S er dataansvarlig

Det er Tivoli A/S, der er dataansvarlig efter de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Når du tilmelder dig Tivoli Lux, giver du os tilladelse til, at vi må behandle dine oplysninger til brug for din tilmelding. Tivoli behandler dine oplysninger i overensstemmelse med persondatalovgivningens regler og vores generelle persondatapolitik.

Hvis du mener, at vi har overtrådt de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger i vores behandling af dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Borgergade 28,5, 1300 København K, tlf. 33193200 eller på dt@datatilsynet.dk.

4.2 Vi bruger cookies på tivoli.dk og i Tivolis app

Når du besøger vores website tivoli.dk og Tivoli appen, placerer vi en eller flere cookies på din computer eller mobiltelefon. En cookie er en lille tekstfil, der ikke indeholder nogen personlige oplysninger. Den bruges bare til at genkende din computer eller mobiltelefon og sender os informationer om din aktivitet på vores hjemmeside og app.

Med cookies kan du komme direkte fra vores nyhedsbrev ind på tivoli.dk, og med cookies kan din computer og mobiltelefon huske dine login-oplysninger til tivoli.dk og Tivolis app. Vi anvender også cookies placeret på din computer og mobiltelefon til at registrere dit besøg på tivoli.dk og Tivolis app, så vi bagefter ved, hvornår du besøgte vores hjemmesider, hvor længe du var der, hvilke sider du besøgte osv. Læs mere om vores Cookiepolitik her, og om hvordan du kan slette cookies.

 

5. Adgang til Tivoli Lux

Vi fjerner automatisk din adgang til Tivoli Lux, hvis du afmelder din tilladelse til, at vi må sende dig nyhedsbreve, hvis du sletter din Mit Tivoli profil, eller hvis du opsiger abonnementet på dit Tivolikort.

 

6. Generelt

6.1 Der kan forekomme ændringer i fordelsprogrammet

Tivoli forbeholder sig ret til at ændre fordelsprogrammets vilkår og til helt at stoppe Tivoli Lux-programmet med 1 måneds varsel. Alle fordele vil fortsat kunne anvendes inden for den ovenfor nævnte tidsfrist.

6.2 Unge mellem 15 og 18 år

Hvis du er værge for en person over 15 år, der endnu ikke er fyldt 18 år, og som har adgang til Tivoli Lux, er du ansvarlig for at sikre, at den unge under 18 følger de gældende vilkår og betingelser. Du er også ansvarlig for den unges brug af fordele og rabatter i Tivoli Lux.

 

Disse Vilkår og betingelser er gyldige fra 17. april 2019 og erstatter alle tidligere udgaver af Vilkår & betingelser for Tivoli Lux.