Parkering ved Tivoli

Ankommer du til Tivoli i bil, har du mulighed for at parkere i parkeringszonerne omkring Tivoli eller i APCOA PARKINGs-anlæg med rabat. 

Køb forudbetalt parkering

APCOA_Logo

Få 50% rabat på 3 APCOA-anlæg som indehaver af Tivolikort Guld og spar 20% på andre udvalgte anlæg når du bruger APCOA FLOW-appen. Læs mere længere nede på siden eller klik herunder og se mere hos APCOA.

Ejer du et Tivolikort, Tivoli Sølv eller Wild Card, kan du få rabat ved parkering i et af de tre P-anlæg. Registrer et af førnævnte kort i APCOA FLOW for automatisk at få rabat, når du starter en parkering i et af de tre P-anlæg via APCOA FLOW. Følg guiden længere nede på siden.

Parkering med APCOA FLOW

Du kan benytte appen APCOA FLOW til at få rabat og betale for parkering i tre af APCOA PARKINGs P-anlæg nær Tivoli:

• 3555 - Axel Towers P-kælder – Axeltorv 2, 1609 København V
• 0132 - Saga P-hus – Vesterbrogade 25, 1620 København V
• 2485 - Nyropsgade P-hus – Nyropsgade 6, 1602 København V

Er du indehaver af et Tivolikort Guld, kan du også benytte APCOA FLOW til at få rabat og betale for parkering i udvalgte andre anlæg, hvor du får 20% rabat (se listen nederst).

NB: Der gives ikke rabat på parkering på særlige pladser, så som elladningspladser, XXL-pladser eller reserverede pladser.

Sådan får du rabat

1. Download appen APCOA FLOW, og opret en bruger.

2. Log ind i APCOA FLOW-appen, og vælg ”Rabatter”. 

3. Så vælger du ”Tilføj rabatkort” og herefter ”Tivoli” og den type kort, du vil registrere. Indtast kortnummeret, som står på bagsiden af dit Tivolikort og tryk på ”Tilføj kort”. 

4. Herefter starter du blot din parkering i APCOA FLOW, og du vil nu automatisk få rabat på parkering.

Læs mere om APCOA FLOW 

 

Værd at vide

Vær opmærksom på, at du ikke kan betale for parkeringen med dit Tivolikort – kortet udløser blot en rabat på dit køb.

Rabatten kan opnås alle årets dage, uafhængigt af Tivolis åbningstider, mod et gyldigt Tivolikort, Tivolikort Sølv, Tivolikort Wild eller Tivolikort Guld.

Rabatten kan ikke opnås med følgende korttyper: VIP kort, Pressekort og Autoritetskort.

Bemærk venligst, Rabatten er udelukkende gyldig ved timebetalt parkering betalt via appen APCOA FLOW. Rabatten gælder ikke ved betaling i en betalingsautomat eller via andre betalingsmuligheder. Ydermere er rabatten heller ikke gældende ved køb af abonnementsparkering på pladserne. Det er udelukkende muligt at få rabat på de ovenstående pladsnumre der gives ikke rabat på parkering på særlige pladser, så som elladningspladser, XXL-pladser eller reserverede pladser.

Anlæg med 20% rabat med Tivolikort Guld

3395 - Badehusvej 5, 9000 Aalborg

0104 - Ny Banegårdsgade 53, 8000 Aarhus C 

0654 - Åboulevardens P-kælder, 8000 Aarhus C

3635 - Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C

NB: Nummeret foran anlæggene indikerer deres nummer i APCOA FLOW

Åbningstider i APCOA's parkeringshuse

I Axel Towers P-kælder er porten lukket for indkørsel mellem kl. 1.00 og kl. 6.00. I dette tidsrum kan du ikke køre ind i kælderen og parkere. Du kan dog altid komme ind i kælderen og hente din bil, hvis den holder parkeret i forvejen. Indtast din nummerplade i døren ved siden af Starbucks for at komme ind i kælderen. Porten åbner automatisk ved udkørsel.

I Saga P-hus er porten lukket om natten. Det er dog muligt at komme ind og ud af P-huset; porten åbner autimatisk ved ind- og udkørsel.

I Nyrupsgade P-hus er der åbent for parkering døgnet rundt.

Linie8_tern

Anden parkering i København

Se de gældende priser for, samt generel vejledning vedr. - parkering i København (Tivoli ligger i grøn zone)

 

 

tern_biler
Parking

Parker ved Tivoli

Vær opmærksom på, at København er inddelt i parkeringszoner. Tivoli ligger i grøn zone, og gaderne omkring Tivoli ligger i henholdsvis grøn og rød zone. På billetautomaterne kan du se, hvilken zone du befinder dig i.

Der er opsat zonetavler ved alle indfaldsveje til betalingsområdet i Indre By. Zonetavlerne er vist med blåt. Når du forlader betalingsområdet, er det markeret med et lignende skilt, denne gang er det gråt og overstreget. Ved tidsbegrænset parkering skal der bruges p-skive. Husk at indstille p-skiven ved parkeringens start.

Hvis parkeringen begynder før en periode med tidsbegrænsning og fortsætter ind i denne, skal viseren indstilles på det tidspunkt, tidsbegrænsningen begynder.

Se kort over parkeringszoner

I samarbejde med APCOA PARKING