Turboweekend spiller på Plænen den 16. juli 2010 kl. 22.00 i forbindelse med en dobbeltkoncert med Outlandish
Silas Bjerregaard, Morten Køie og Martin Øhlers Petersen, som udgør bandet Turboweekend, har kendt hinanden og spillet sammen siden de var 14. Det var dog først i 2006, at Turboweekend dukkede op i den københavnske undergrund som et kærlighedsbarn mellem en eksperimenterende rockscene og den mere og mere populære elektroniske klubscene.
I 2007 skrev bandet kontrakt med Copenhagen Records og udgav deres debutalbum "Night Shift". Albummet blev godt modtaget og nominerede bandet til årets nye navn til både ZULU Awards og P3 Guld.
Turboweekend arbejdede hårdt og brugte resten af 2007 og 2008 til at turnere Danmark tyndt på festivaler og spillesteder. Deres første single "Into You lå" som Ugens Uundgåelige på P3. Det er derfor et erfarent liveband vi har med at gøre, så der er nok at glæde sig til, når Turboweekend går på scenen på Plænen.