Outlandish spiller på Plænen den 16. juli 2010 kl 22.00 i forbindelse med en dobbeltkoncert med Turboweekend
Historien om Outlandish starter i Brøndby Strand i midten 1990'erne. De tre drenge Isam Bachiri, Lenny Martinez og Waqas Qadri mødte hinanden i ungdomsklubben Søholt og fandt hurtigt en fællesinteresse i hip hop og breakdance.
I 1997 kom Outlandish i kontakt med pladeselskabet BMG og indspillede i december samme år singlen "Pacific To Pacific" til fordel for Amnesty International. Der skulle dog gå halvandet år før bandet gik i studiet og indspillede "Outland's Official", der var en skøn blanding af de tre fyres arabiske, pakistanske, latinamerikanske rødder.
I 2002 kom deres andet album "Bread & Barrels of Water", der blev modtaget godt af både de danske fans og anmeldere og bragte os mega hits som "Aicha" og "Guantanamo".
Efter en tid, hvor medlemmerne i Outlandish arbejdede på deres egne materialer udgav bandet i maj 2009 deres fjerde album "Sound of a Rebel", denne gang i samarbejde med superproducerne Frederik TAO, Bichi fra Blue Foundation, Troo.L.S og Louis Winding. Det er der kommet en samling sprællevende og stramme sange ud af, med inspirationer i hip hop, soul og verdensmusik.
Så mon ikke Outlandish kan varme godt op under publikum på en forhåbentlig lun sommeraften i juli.