Nabiha spiller på Plænen den 30. april 2010 kl. 22.00 i forbindelse med en dobbeltkoncert sammen med Rasmus Seebach.
Nabiha Bensouda er den fødte artist og performer, og i februar udkom hendes debutalbum "Cracks", der er produceret af den svenske mesterproducer Carl Ryden. Albummet er en stor opvisning i genrerne pop, urban og electronic.
Første single fra "Cracks" er sangen "Deep Sleep", der med sit vanedannende hook er blevet vist mere end 90.000 gange på Youtube. Nabiha er en sand performer og er netop nu på turné med en anden debutant - nemlig Rasmus Seebach.
Om hendes liveoptræden skrev musikmagasiner Gaffa følgende:
"Danske Nabiha med de afrikanske rødder var en stærk, positiv oplevelse som stilmæssigt lå et sted mellem retrosoul a la Amy Winehouse og Duffy og moderne stilpluralister som M.I.A. og Santigold, og sang tilmed godt. Hun bliver stor i 2010."