Royal Unibrew

Grand Avenue

Grand Avenue spiller på Plænen den 21. maj 2010 kl. 22.00 i forbindelse med en dobbeltkoncert med Beth Hart.

Grand Avenue fik med deres album fra 2007 "The Outside" deres "femte" medlem i produceren Richard Rainley, der også står bag gruppens seneste album "Place to Fall", der udkom i efteråret.

Grand Avenues lydunivers er bygget op omkring legen med elektroniske lyde og den storladne rock - hvilket dybest set ikke er så underligt, når produceren Richard Rainley blandt andet har arbejder sammen med den irske gruppe U2.

Grand Avenue har siden deres debut i 2003 været med til at give dansk rock en ny og international profil i rækken af nye bands som fx Mew og Turboweekend - uden sammenligning i øvrigt - og brugte det meste af 2007 og 2008 på at turnere Europa rundt.

Gruppen har tidligere optrådt til Fredagsrock med stor succes, og spiller dette forår på spillesteder rundt om i Europa. Koncerten på Plænen er én af de første udendørskoncerter Grand Avenue spiller denne sommer.