Dicte spiller på Plænen den 2. juli 2010 kl. 22.00 i forbindelse med en dobbeltkoncert med Thomas Buttenschøn.
Dictes seneste og syvende soloalbum, "Tick Tock", er sandsynligvis den mest udadvendte samling sange, der er kommet fra Dictes hånd, siden hun debuterede med soloalbummet "Between Any Four Walls" i 1994.
Dictes musik er overvejende dynamisk, legesyg, funky og fyldt med smittende energi. Og med sit nye album tilføjer hun nærmest futuristisk blues og elektro-soul sammen med sit fasttømrede og legesyge orkester The Sugarbones.
Dicte var i februar og marts opvarmning for Thomas Helmig og hans omfattende turné. Til sommer står den på en række udendørskoncert - blandt andet midt på Plænen her i Tivoli. Det skal blive spændende at høre de nye toner fra én af dansk rockens mest markante stemmer.