Din kurv er tom

Christian Fuhlendorff "Det er ligegyldigt hva´ andre tænker, ikk?"

Christian Fuhlendorff er i foråret 2016 klar med nyt one man show, "Det er ligegyldigt hva´ andre tænker, ikk?", som denne gang vægter det sjove over et egentligt tema. Og så alligevel, for måske er temaet netop, at det bare skal være vanvittig morsomt! Billetter til showet er i salg og giver samtidig adgang til gratis download eller streaming af hans seneste show "For at gøre en kort historie lang" som en ekstra bonus.

Fuhlendorff er kendt som improvisationens sande mester og ligesom kreative mennesker sjældent trives i skemalagte rammer, er det både synd og skam at tøjle hans vanvittige morsomme fantasi i et temalagt show. "Et er ligegyldigt hva´ andre tænker, ikk´?" bliver derfor mødet med Christian Fuhlendorff i et show uden begrænsninger, hvor målsætningen er et gennemtænkt flow af gode grin.

"Mine to sidste one man shows, henholdsvis "Enestående" og "For at gøre en kort historie lang", har begge haft et tema, og det er i og for sig fint nok, men det har også en indflydelse på, hvad der kommer med i selve showet. Det skal der rådes bod på, så denne gang lægger jeg ingen bånd på mig selv. Nu skal der sgu snakkes om alt. Emnerne kan være alt fra den hemmelige organisation Illuminati, der muligvis styrer verden, til mine børn, som med sikkerhed styrer min. Hvis det er sjovt, kommer det med. For stand-up handler, når alt kommer til alt, jo om at få grinet igennem. Og hvis det koster en stjerne hos anmelderne, så fuck det, for det er da ligegyldigt hva´ andre folk tænker, ikk?", forklarer Christian selv.

Christian har allerede rigeligt med fem-stjernede anmeldelser fra sine tidligere shows, så han har papir på, at han er sjov. Denne gang bliver det sjov med sjov på i et gensyn med det fantasifulde univers, der har gjort ham til den af landets mest populære komikere.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris