Din kurv er tom

Café Hack i Tivoli

Nu har du chancen for at være tilskuer, når radioprogrammet bliver optaget live i Glassalen i Tivoli.

11. juni 2016

Kl: 10:00 - 12:30

Glassalen

Den altid oplagte vært Søren Dahl får blandt andre besøg af skuespillerne Henrik Koefoed, Mads Knarreborg og Niels Olsen.

Mange har stiftet bekendtskab med det hyggelige radioprogram Cafe Hack, som i mange år er blevet sendt hver søndag på DR’s P4. Café Hack er blandt Danmarks mest populære radioudsendelser med omkring 1 million lyttere hver uge. Programmet byder på musik og underholdning, og du får muligheden for at opleve to-timers sprudlende liveradio.

Skuespilleren Niels Olsen gæster programmet, der vil omhandle Tivoli Revyen, som han igen i år er en del af. Derudover kommer også Linda P. og Fallulah.

Café Hack bliver normal sendt fra Cafe Hack i hjertet i Aarhus, men denne gang er radioprogrammet flyttet til København. Tag ægtefællen, kæresten eller en god ven under armen og få en forrygende dag i Tivoli!

Følg os på sociale medier