Din kurv er tom

Klang i Tivoli – Nørgård, Black, Ligeti og Rønsholdt

En koncert i avantgardens tegn: To markante værker af Ligeti og Nørgård fra 60’erne kobles med to uropførelser af Niels Rønsholdt og James Black.

30. maj

Kl: 19:30 - 21:30

Tivolis Koncertsal

Køb billet

KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik og avantgarde. Det er her, man går hen for at opleve den nyeste og dristigste musik opført af de bedste internationale ensembler og solister.

I år rykker Klang ind i Tivoli med et skræddersyet program sammensat af to splinternye værker, og hvad man må kalde to moderne klassikere.

I Ramifications arbejder Ligeti som en skulptør med forunderlige klangmasser og -bevægelser på en måde, verden aldrig tidligere havde hørt. Tilsvarende var Nørgårds Rejsen ind i den gyldne skærm en milepæl i 60’ernes danske kompositionsmusik med sine nærmest bevidsthedsudvidende uendelighedsrækker. Hvordan komponisterne skriver ny musik næsten 50 år senere, bliver man klog på med uropførelserne af James Black og Niels Rønsholdt. Sidstnævnte har også rollen som en overordnet iscenesætter af koncerten!

hent program

Program

Per Nørgård: Rejsen ind i den gyldne skærm
James Black: Uropførelse
György Ligeti: Ramifications
Niels Rønsholdt: Civilizations, uropførelse

Medvirkende

2017-05-30-Athelas-300x300
Orkester Athelas Sinfonietta Copenhagen

Det københavnsk baserede ny musik-ensemble Athelas Sinfonietta har gennem de sidste 25 år været betragtet som landets førende inden for ny kompositionsmusik. Koncertserier, operaforestillinger, festivaler, internationale turneer, cd-indspilninger med ny dansk og udenlandsk musik og en fantasifuld programlægning har gjort Athelas til en markant institution på den danske ny musik-scene.

Athelas Sinfonietta har opført over 800 forskellige værker, heraf en stor del uropførelser.

Ensemblet har gennem årene samarbejdet med en række fremtrædende solister, dirigenter og komponister som fx Steve Reich, Per Nørgård, Heiner Goebbels, Poul Ruders, Arvo Pärt, David Lang, Christian Lindberg, Reinbert de Leeuw, Thomas Adès, Ilan Volkov, Paul Hillier, George Benjamin, Philippe Leroux og Pierre-André Valade.

Dedikationen til den ny kompositionsmusik udmøntede sig i udnævnelsen til ensemble-in-residence i DR og titlen ”Dansk Statsensemble” (1997-99). En rolle der medførte flere repræsentationsopgaver for den danske stat samt kongehuset. Også det internationale samarbejde er vigtigt for Athelas, der er medstifter af EEN – European Ensemble Network og de EU-støttede projekter Integra og RE:NEW MUSIC.

Athelas Sinfonietta er ensemble-in-residence på KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival.

2017-05-30_Piere-Andre-Valade-300x300
Dirigent Pierre-André Valade

Pierre-André Valade er en fransk dirigent, der gennem årene har specialiseret sig i opførelser af samtidig musik. I 1991 var han med til at danne Ensemble Court-Circuit som et ensemble med plads til eksperimenter og med en stærk tilknytning til samtidige komponister. Han var kunstnerisk leder for ensemblet i 16 år, indtil 2008, hvorefter han i perioden 2009-14 var chefdirigent for Athelas Sinfonietta Copenhagen.

I disse år har han en aktiv karriere som gæstedirigent – bl.a. hos Athelas Sinfornietta – samtidig med at han er 1. gæstedirigent i Ensemble Orchestral Contemporain i Lyon og Conductor-in-residence hos Meitar Ensemble i Tel-Aviv.

Af hans mange indspilninger bør især nævnes Griseys Les Espaces Acoustiques, som er blevet rost vidt og bredt og bl.a. har vundet en Diapason D’Or.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
30. maj
175,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Følg os på sociale medier