Din kurv er tom

Udskoling

Oplevelsesrig undervisning

Lad dine elever få en lærerig dag, hvor faglighed er kombineret med hand on oplevelser
Se den brede vifte af undervisningstilbud til elever i udskolingen herunder. Til alle forløb er der en underviser fra Tivoli.
Pris: 90 DKK pr. elev/lærer inkl. entré og Turpas frem til kl. 15. 


Gys og gru

Tivolis halloween-pyntede have danner rammen om et forløb, hvor eleverne arbejder indgående med gyserhistorien som genre. Med inspiration fra Tivolis omgivelser undersøger eleverne, hvilke elementer der er med til at skabe den rette stemning, og hvilke litterære virkemidler der er effektive. I forløbet vil genrens kendetegn blive identificeret og diskuteret, ligesom eleverne vil arbejde aktivt med både skriftlig og mundtlig formidling.

Hverdage i 2017:
I perioden 23. oktober - 3. november
Varighed: 2 lektioner (90 min.) 

Forberedelse og efterbehandling:
Gys og gru - opgaver

Bestil forløb

HIT_tern_370x472

TIVOLI – FORLYSTELSESCENTRUM I 1800-TALLETS KØBENHAVN

Hvordan så København ud anno 1843?
Har underholdningsbranchen ændret sig – og hvordan? 
Og hvad er Tivoli egentlig?

På en tur gennem Tivolis traditionsrige Have tegnes et tidsbillede af Danmark i 1800-tallet, og i særdeleshed København, hvor borgerskabet var optaget af både frihedstanker og forlystelsesliv. Undervisningsforløbet lægger op til dialog og refleksion i et flerstemmigt læringsrum, og eleverne skal undervejs lave mindre skriftlige øvelser samt formidle mundtligt.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. februar - 23. juni og 7. august - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Bestil forløb

historie_370x472

Tivolis farverige univers

Hvad ville Tivoli egentlig være uden de iøjnefaldende mønstre, den eksotiske arkitektur og smukke velduftende botanik, der alt sammen er omhyggeligt iscenesat i et eventyrligt farve-sammensurium? I Haven spiller udsmykningen en væsentlig rolle for en samlede oplevelse og intet er overladt til tilfældighederne. Med udgangspunkt i Tivolis dekorative udsmykning og visuelle identitet får eleverne erfaring med designprocessen. Det er et forløb, der kommer omkring fag som billedkunst, design/arkitektur, dansk og historie.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 7. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Bestil forløb

Pantomime_tern_370x472

Hvad får forlystelserne til at køre?

Eleverne arbejder med mekanisk energi og tager udgangspunkt i Tivolis forlystelser. I grupper undersøger de forskellige forlystelser, udarbejder egne forsøg og opstiller hypoteser, herunder begrebet 'hastighed' og i nogle tilfælde 'acceleration'. Ud over mekanisk energi vil eleverne også tilegne sig viden om de seks energiformer og energiomdannelse.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 7. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Forberedelse og efterbehandling:
Hvad får forlystelserne til at køre - opgaver

Bestil forløb

daemonen_tern_370x472

Den smukke matematik

Matematik er meget mere end plus og minus, faktisk er den overalt omkring os – både i teknologi, bygninger og naturen. Matematik er også æstetik og skønhed. I dette forløb får eleverne indblik i nogle af de store matematiske sammenhænge der er mellem kunst, natur og menneskets proportioner. Eleverne arbejder bl.a. med symmetri, Det gyldne Snit og sluttelig undersøger de, om de selv opfylder Vitruvius’ mål for menneskets proportioner.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. februar - 23. juni, 7. august - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Bestil forløb

gelænder_370x472