Vis
Vis

Mellemtrin

Oplevelsesrig undervisning

Lad dine elever få en lærerig dag, hvor faglighed og fornøjelse kombineres. Se den brede vifte af undervisningstilbud til elever på mellemtrinnet herunder. Til alle forløb er der en underviser fra Tivoli
Pris: 95 DKK pr. elev/lærer inkl. entré og Turpas frem til kl. 15.

Gys! Genreskrivning

Med udgangspunkt i Halloween arbejder undervisningsforløbet med at udvikle elevernes skriftlige og mundtlige færdigheder inden for genreskrivning. Der vil være fokus på gysergenrens fagord, dramaturgi og virkemidler. For at styrke forståelsen og sætte perspektiv på genren diskuteres desuden, hvorfor gysere fascinerer os, og hvorfor vi frivilligt opsøger at blive bange.

Hverdage i 2017:
I perioden 23. oktober - 3. november
Varighed: 2 lektioner (90 min.) 

Forberedelse og efterbehandling:
Gys! Genreskrivning - opgaver

Bestil forløb

HIT_tern_370x472

Stræk og bøj et eventyr

Hvordan gengiver man karaktertræk gennem bevægelse alene? Danser Askepot anderledes end de onde stedsøstre, og hvordan bevæger en prins sig?

Bevægelse og samarbejde er i fokus i dette forløb, der handler om historiefortælling netop gennem bevægelse – og dans. Dine elever varmes grundigt op gennem sjove øvelser og Braindance, hvor forskellige dele af hjernen stimuleres gennem motorisk træning. Under kyndig vejledning af Tivolis professionelle balletunderviser arbejder eleverne til slut i grupper med at omsætte en scene fra eventyret om Askepot til bevægelse.

Download undervisningsmateriale

Mandag - onsdag i 2017:
I perioden 6. april - 22. september, 23. oktober - 3. november og 20. november - 21. december

Varighed: ca. 90 min.

Bestil forløb

danse_skoler_tern

I stjernernes tegn

Forløbet anbefales til 5. og 6. klassetrin

Hvad betød Tycho Brahes opdagelse af en døende stjerne for samtidens opfattelse af himmelrummet og opfandt Leonardo da Vinci egentlig helikopteren? Det og meget mere skal eleverne undersøge, når de arbejder med nogle af renæssancens store landvindinger. Haven tages i brug når eleverne laver opgaver om både astronomi, opdagelsesrejser, opfindelser, underholdning og arkitektur. Til slut formidler grupperne deres viden til hinanden og det hele samles i klassens egen historiske avis. I forløbet arbejdes der især henimod at eleverne kan identificere særlige kendetegn for perioden og perspektivere til nutiden. 

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 7. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner(90 min.)

Bestil forløb

Aquila_tern_370x472

I H. C. Andersens fodspor

H.C. Andersen blev inspireret til at skrive eventyret Nattergalen efter et besøg i Tivoli. I dette forløb vil eleverne arbejde med eventyrgenren som inspirationskilde og med kunstneriske udtryksformer. Fantasien vil blomstre og sproget sprælle, når eleverne bliver sendt på opdagelse i haven og skal inddrage deres sanseindtryk og oplevelser i en kreativ skriveproces.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 8. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Bestil forløb

HCAndersen_tern_370x472

Løb med matematikken

Tivoli er fuld af matematik og både Haven og forlystelserne bliver taget i brug, når eleverne skal løse matematiske opgaver om stort og småt i dette forløb. Det er matematik i anvendelse, og der skal beregnes alt fra piratfisks kalorieindtag, hvad det koster at købe is til hele klassen, hvor meget rullegræs der bruges på Plænen, til hvor mange kilometer Rutschebanen kører på en dag.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 7. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Bestil forløb

daemonen_tern_370x472

Hurtig, hurtigere, hurtigst

I forløbet ”Hurtig, hurtigere, hurtigst” går eleverne på en naturvidenskabelig opdagelse blandt Tivolis forlystelser. Med udgangspunkt i forlystelserne arbejder eleverne med deres sanser under emnet ”Fart i Tivoli”. De skal i grupper udarbejde egne forsøg og opstille hypoteser, der udfordrer deres sanser, og giver en bedre forståelse af de fysiske mekanismer.

Hverdage i 2017:
I perioden 6. april - 23. juni, 7. august - 22. september og 20. november - 21. december

Varighed: 2 lektioner (90 min.)

Forberedelse og efterbehandling:
Hurtig, hurtigere, hurtigst - opgaver

Bestil forløb

Galejen_tern_370x472