Vis
Vis

Undervisning

Danmarks største klasseværelse

Når Tivoli bruges som inspirerende læringsrum, kombinerer vi faglighed med leg i en bred vifte af undervisningstilbud inden for både historie, dansk og naturvidenskab. Til alle undervisningsforløb er der tilknyttet en underviser fra Tivoli. Herunder kan du læse om de mange spændende forløb, vi udbyder til både grundskole- og ungdomsuddannelser. 

Gå på opdagelse i vores tilbud og glæd jer til oplevelsesrig undervisning i Tivoli!

Pris: 90 DKK pr. elev/lærer inkl. entré og Turpas frem til kl. 15:00

Bestil forløb

Undervisningsforløb

Aktiv, legende og social

Pædagogiske principper

Undervisning i Tivoli er baseret på socialkonstruktivistisk læringsteori, hvor læring ses som en social og kognitiv proces. 

Vi mener, at mennesker grundlæggende lærer ved at være aktivt handlende i en social kontekst. Med sit farverige og legende udtryk er Tivoli et inspirerende læringsrum, der motiverer eleverne til engagement og aktiv deltagelse.  

Gennem praktiske øvelser, hvor enten Haven eller forlystelser tages i brug, sætter vi alle sanser i spil, og eleverne får hands-on erfaringer med det faglige stof. Oplevelserne bearbejdes efterfølgende gennem refleksion og samtale. Denne vekselvirkning mellem praktisk handling, refleksion og teori skal sikre, at kropslig og sproglig læring går hånd i hånd i en aktiv læreproces, som styrker forståelsen af det faglige indhold. Der tages således også højde for forskellige læringsstile.

Sprog er centralt i vores tilgang til læring. Vi har som mål at skabe et flerstemmigt læringsrum, hvor alle elever får en værdifuld stemme og kan gå i dialog med både egne tanker og de øvrige elevers tanker om det faglige stof. I dette samspil får eleverne mulighed  for at verbalisere den tillærte viden og gøre den til en varig del af deres faglige rygsæk. Vores undervisere tager udgangspunkt i elevernes erfaringsverden og søger gennem udfordring og samtale at udvide deres horisont.

Alle undervisningsforløb er tilrettelagt, så de understøtter nye Fælles Mål.

For yderligere indblik i de pædagogiske principper kan følgende læsning anbefales:

Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum
John Dewey: Experience and Education
ballon_370x472

Praktisk information

  1. Tidspunkter

    Undervisning i Tivoli finder sted alle hverdage mellem 9.15 - 15.00, afhængig af sæson og det valgte undervisningsforløb. Det nøjagtige tidspunkt fremgår af den fremsendte bekræftelse. Klasserne bedes ankomme 10 min. inden undervisningsforløbet starter. Hvis I ikke bliver mødt af Tivolis underviser ved ankomst, bedes I samles ved den runde bænk i Haven ved Hovedindgangen, hvor jeres underviser møder jer. I er naturligvis velkomne til at fortsætte opholdet i Tivoli efter undervisningen. Efter kl. 15.00 er det muligt at tilkøbe et Turpas for 65 kr.

  2. Priser

    • Prisen er 90 kr. pr. elev/lærer inklusiv entré, undervisning og adgangsgivende stempel til forlystelserne gældende til kl. 15.00.
    • Undervisning uden for Tivolis sæsoner: 60 kr. pr. elev/lærer
    • Turpas til resten af dagen kan købes i kan købes i Service Centeret ved Hovedindgangen efter kl. 15.00 til 65 kr.
    • Frokost kan tilkøbes for mellem 50-65 kr. pr. elev/lærer. Se under mad og drikke.


  3. Mad og drikke

    Som et særligt tilbud til klasser, der modtager undervisning i Tivoli, er det muligt at tilkøbe mad til eleverne.
    Der er tre forskellige tilbud at vælge imellem:

    KAKTUS – Tivolis nye taqueria
    2 stk. valgfri tacos (glutenfri) – bløde mexicanske pandekager med fx okse, gris eller vegatar
    1 lemonade eller sodavand
    65 kr. pr. person

    Rasmus Klumps Pandekagehus
    1 stk. madpandekage - valgfri variant, bl.a. vegetar, okse og kylling
    1 stk. Tivolivand
    65 kr. pr. person

    Hotdog Corner
    1 stk. stor økologisk fransk hotdog
    1 Tivolivand
    50 kr. pr. person
    Ovenstående kan faktureres sammen med undervisningsforløbet. 

    Ønsker du madtilbud til dit undervisningsforløb, skal det bestilles via sales@tivoli.dk eller 33750247.

    Havens spisesteder har naturligvis også åbent, men vær opmærksom på at det ikke er muligt at købe mad- og drikkevarer under selve undervisningsforløbet.

  4. Almindelige betingelser

    • Adgang fra Tivolis Hovedindgang
    • Min. 15 personer under ledsagelse af minimum én lærer - specialklasser undtaget mht. antal, der faktureres dog for min. 10 personer
    • Tilbuddet gælder for både lærere og elever  
    • Tilbuddet gælder ikke i weekenden
    • Billetter refunderes ikke
    • Tilbuddet gælder følgende gruppetyper: folkeskole, privatskole, specialklasse samt gymnasiale uddannelser
    • Gælder ikke for voksenuddannelser
    • Pris er 90 DKK pr. elev/lærer inklusiv entré, undervisningsforløb og adgangsgivende stempel til forlystelserne gældende til kl. 15.00
    • Turpas til resten af dagen kan købes i Servicecenteret efter kl. 15.00 for 65 DKK
    • Priser 2018: Undervisningsforløb, entré og Turpas: 95 DKK. Turpasopgradering: 75 DKK eller Turpasopgradering Plus: 115 DKK

  5. Forlystelser i Tivoli

    I de fleste af Tivolis undervisningsforløb inddrages Haven eller en eller flere forlystelser. Desværre kan der på dagen opstå driftstop. I det tilfælde ydes ikke kompensation. I stedet vil Tivolis underviser foreslå andre forlystelser eller igangsætte alternative øvelser.

    Forlystelserne åbner  kl. 11.15. Bemærk at der kan være ændrede tider under Halloween og Jul i Tivoli - se venligst skilte ved indgangene eller læs mere under hver forlystelse på tivoli.dk.

    Se alle forlystelser på Havekortet.

  6. Bestil nu

    Billetter til undervisning kan kun købes på forhånd.

    I tilfælde af aflysning gives pengene ikke retur. Det vil, såfremt der er ledige dage inden for sæsonen, være muligt at ændre datoen for undervisningsforløbet. Har du spørgsmål til bestilling og fakturering kan du kontakte Sales på tlf. 3375 0247

    BESTIL FORLØB 

     

Kontakt

Christina_250x250
Daglig leder, Undervisning i Tivoli Christina Høj

Har du yderligere spørgsmål til undervisningsforløbene, er du velkommen til at kontakte Christina på:

Telefon:  +45 22237370 
E-mail: chho@tivoli.dk

Glæd dig til offentliggørelsen af revyholdet 2015
Booking

Har du spørgsmål vedrørende bestilling og fakturering, kan du kontakte Sales: 

Telefon: +45 33750247
E-mail: sales@tivoli.dk