Jukebox

 
 
 

Fra 28. maj genåbnes Bent Fabricius-Bjerres enorme, musikalske bagkatalog, når der er Tivoli-premiere på teaterkoncerten JUKEBOX – en hyldestforestilling til Bent Fabricius-Bjerre fyldt med hans mange og velkendte kompositioner.

Når man åbner Bent Fabricius-Bjerres katalog af kompositioner, er det som at åbne en encyklopædi over de sidste 50 års danske populærmusik.

Der er alle de store klassikere, som vi ved, vi kender – Matador, Olsen Banden, Alley cat – for blot at nævne et par stykker. Når man graver videre, finder man ud af, at Bent Fabricius-Bjerres musik rækker meget længere ud end det.

Når Tivoli sammen med Fredericia Teater har Tivoli-premiere på teaterkoncerten Jukebox i Glassalen bliver det med 24 numre – alle ny-arrangeret til stort orkester og i en lækker visuel ramme. Det bliver et overflødighedshorn af Bent Fabricius-Bjerres sange, som synges og fortolkes af nogle af landets nye og dygtigste musicalstjerner.

Teaterkoncerten Jukebox havde i foråret 2012 premiere på Fredericia Teater, her skrev anmelderen på Jyllands Posten bl.a.:

”Når man hører, hvordan Fredericia Teaters sangbegavede talenter fortolker Bent Fabricius-Bjerres melodier, føler man sig hensat til den store Broadway- eller London-musical-verden, så vældigt er formatet!”

  • Fri entré hele 2013
  • Medlemsfordele
 

Placering i haven

Adgang

Pris
278,00 DKK  - 448,00 DKK - Plus gebyr inkl. entré til Tivoli
KØB BILLETTER

Fakta

Program
Forestillingen er instrueret af den amerikanske instruktør Tim Zimmermann, der til forestillingens mange dansescener har hentet inspiration fra Bob Fosse og den amerikanske Broadway-tradition. Ud over et stort liveorkester medvirker 12 skuespillere, sangere og dansere.
Genre
Koncert/Show og menu, Musicals, Musik, Scene