Din kurv er tom

DM for Kælekaniner

Mød en masse søde kælekaniner

10. juni

Kl: 11:00 - 16:30

Plænen

DM for kælekaniner er et nyt tiltag i Tivoli. Du kan tilmelde din egen kanin eller komme ind at se og mærke de mange søde kælekaniner.
På scenen kan du opleve kanin hop konkurrence og følge med i hvem, der klarer springbanen bedst.
Du er velkommen til at tage din egen kanin med I Tivoli - uanset om den deltager i DM for Kælekaniner eller ej. Men husk at have den i en transportkasse og sørg for at den har adgang til vand.

DM for Kælekaniner i Tivoli arrangeres i samarbejde med Gladsaxe kaninforening.
Hele dagen vil folk fra kaninforeningen være klar til at give råd og vejledning om pasning og pleje af kaniner.

Tilmelding:
Du kan tilmelde din kanin til DM for Kælekaniner 2017 frem til og med den 5. juni her.
Du kan deltage med din kanin, også hvis du ikke er medlem af kaninforeningen. Så skriver du bare "intet" i feltet til avlernummer - og vælger "ingen" i feltet med lokalforening. Hvis du har spørgsmål om tilmelding eller andet vedrørende udstillingen, kan du kontakte os på info@gladkanin.dk. Kun tilmeldte kaniner kan blive bedømt og deltage i konkurrencen.

Der er præmie til de bedst bedømte kaniner. Alle deltagere har desuden mulighed for at købe en flot Glad Kanin rosette til deres kanin for 25 kr.
Du møder med din kælekanin i en god transportkasse lørdag den 10. juni mellem kl. 11 og 12 og henvender dig ved kaninudstillingen på plænen. Der vil være bure med hø og halm til alle tilmeldte kælekaniner - du skal selv medbringe en vandflaske eller et vandtrug til din kanin. Din kanin skal blive på udstillingen, indtil den slutter kl. 15.00

Program

11.00-12.00 Indskrivning af kælekaniner
11.00-16.00 Kaninhop-konkurrencer
12.00-15.00 Udstilling og bedømmelse af kælekaniner
15.00-15.30 Præmieoverrækkelse - DM for Kælekaniner
16.00-16.30 Præmieoverrækkelse - kaninhop

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
10. juni
Inkluderet i entréen til Tivoli
Følg os på sociale medier