Sådan opnår du rabat i Q-parks P-anlæg:
For entrébetalende gæster og Wild Card-holdere
Alle vores gæster, som betaler entré til Tivoli eller har et Wild Card til Tivoli, har mulighed for at opnå 15% rabat på parkering i P-anlægget Q-Park Vesterport i Nyropsgade 42.
Sådan gør du
Du trækker en billet ved indkørsel til P-kælderen Q-Park Vesterport og foretager herefter din parkering. Husk at medbringe din P-billet, når du forlader P-kælderen. Når du kommer ind af Tivoli Hovedindgang, finder du Q-Parks billetautomat til venstre, og kommer du ind af Banegårdsindgangen, finder du den til højre. Ved at indlæse din P-billet i billetautomaten i Tivoli, påføres billetten en stregkode, som sidenhen udløser rabatten. Når du kommer retur til Q-Park Vesterport, indfører du billetten i betalingsautomaten. Rabatten fratrækkes automatisk, og du kan foretage din betaling.
Tilbudsperiode
Rabatten kan kun opnås i Tivolis tre åbningsperioder i hele 2013, det vil sige sommer, halloween og jul, hvor det er muligt at validere parkeringsbilletten inden for Tivolis åbningstid.
For Årskort-, Sølvkort- og Guldkortholdere
Alle vores gæster, som har et Årskort eller Sølvkort til Tivoli, har mulighed for at opnå 15% rabat på parkering i P-anlægget Q-Park Vesterport i Nyropsgade 42. Alle gæster med et Guldkort til Tivoli har mulighed for at opnå 50% rabat på parkering.
Sådan gør du
For at opnå rabat på parkering, skal du trække en P-billet ved indkørsel til P-anlægget. Når du efter endt parkering skal foretage din betaling, går du til betalingsautomaten i P-anlægget og indlæser først din P-billet og siden hen dit Årskort, Sølvkort eller Guldkort. Kortet skal indlæses samme sted som P-billetten. Kortet fratrækker så din rabat, og du kan herefter foretage din betaling med mønt eller kreditkort.
Tilbudsperiode
Rabatten på parkering kan opnås alle dage i resten af 2012 og hele 2013 i Q-Park i Nyropsgade P-anlæg mod gyldigt Årskort, Sølvkort eller Guldkort for 2013.
Læs mere om parkering og andre fordele for Guldkortholdere
Læs om parkering hos Q-Park