15. juni 2018

Patrick Dorgan erstatter Barbara Moleko til Fredagsrock

Barbara Moleko har set sig nødsaget til at melde afbud til Fredagsrock d. 22. juni.

Tivoli har siden arbejdet på at finde et alternativ og kan nu afsløre, at hun erstattes af soulsangeren Patrick Dorgan, som er højaktuel med singlen Coming Home og EP’en 03:17. Han er klar til at indtage scenen med sin nye musik, og mon ikke, der også bliver plads til hits som On The Way Down og Marilyn. Stine Bramsen er som planlagt klar til at fortsætte festen på Plænen, som den anden del af dobbeltkoncerten. Koncertstart er klokken 22:00.

Årsagen til at Barbara Moleko aflyser er, at hun er i fuld gang med at arbejde på nye numre, og derfor bliver nødt til at blive i studiet. 

Barbara Moleko udtaler i forbindelse med aflysningen:
”Jeg er ked af at skuffe mine fans i denne omgang, men lover jeg snart er tilbage på de store scener og med masser af fede nye numre i bagagen.”  

Se Patrick Dorgan i den helt nye musikvideo til Coming Home: https://www.youtube.com/watch?v=6HrtWaialWo

Om Patrick Dorgan
Den danske soulsanger Patrick Dorgan er tilbage med ny musik efter to år uden udgivelser. Han sang sig i 2015 ind i danskernes hjerter og radiokanalernes rotationslister. Med sangen On The Way Down slog Patrick Dorgan igennem på rekordtid, og hittet blev fulgt op med singlerne Marilyn og Painkillers. Sidstnævnte ligger desuden navn til debutpladen. Soulsangeren står nu klar med singlen Coming Home og EP’en 03:17.

Patrick Dorgans kæmpe hit Marilyn fra debutpladen Painkillershttps://www.youtube.com/watch?v=JgAKCISGoh0
Live session med Stine Bramsens Prototypical: https://www.youtube.com/watch?v=s-EZArPDAvw

Stine Bramsen indtager Tivoli med ny EP
Hun blev kendt for at være den festglade kvindelige del af popbandet Alphabeat. Siden har hun skabt sig en strålende solokarriere, hvor hun for alvor har vist sin store divastemme med hit som Prototypical og Karma Town, og med sin nyeste EP, Bruised, lader hun publikum komme helt tæt på. Tæt på den store kærlighed og livets store spørgsmål. Hun synger om livet på godt og ondt og er ikke bange for at lukke op for sine inderste tanker, som på singlen Don’t Judge Me, der handler om tiden efter hendes søn faldt ud af et vindue, og flere hurtigt dømte sangerinden til at være en dårlig forælder.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Frederikke Holm Kjærgaard på  frkj@TIVOLI.DK  på +45 22237304 

Med venlig hilsen 

Torben Plank
Head of Press, Brand & Communications
Pressechef, Brand & Kommunikation
 
T  +45 22237440
TPL@TIVOLI.DK 
 
Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk