Din kurv er tom

Studentermedhjælper til Tivoli IT support

Er det dig, der kan fikse alt ved at sætte stikket i kontakten og en genstart? Får du nervøse tics, hvis der ikke er orden i tingene, og din kollega er blevet låst ude af sin computer? I Tivoli rider vi på en digital flodbølge. Derfor søger vi en dygtig, ambitiøs og digitalt stærk studentermedhjælp, der vil være en del af support teamet.

Dine opgaver vil være mangeartede. Vi har brug for din hjælp når dankortautomaterne skal skiftes, Sodamax terminalen trænger til at blive genstartet eller en kollegas password er forsvundet ud i det blå. Du skal tage i mod de mange opgaver, som kommer ind gennem SOS IT mailen og være one-point-of-contact, som kollegaerne kan komme til uden for normal kontortid.  
tivoliindgang_370x472

Opgaver og ansvar

Vi forestiller os, at du

  • læser på en relevant digital uddannelse på ITU, KEA eller lignende
  • er systementusiast
  • er nysgerrig og får tingene gjort færdige
  • er god til at prioritere dine opgaver

Vi har store forventninger til dig

Du er udadvendt og får energi af at levere en god oplevelse til de kollegaer, som synes systemet driller dem. Du er struktureret i dit arbejde og hjemmevant på Microsoft platformen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for at løse mange forskellige opgaver - også når opgaverne breder sig til områder, hvor du bliver fagligt udfordret. Du skal være forberedt på at løbe til, når det brænder på.

Til gengæld tilbyder vi

Stillingen er på 15-20 timer ugentligt i gennemsnit, fordelt på vagter fredag, lørdag og søndag i et rul med de øvrige IT Support team. Der vil også komme vagter på helligdage, da Tivoli har åbent når alle andre holder fri. Du har selv indflydelse på vagtplanlægningen, så timerne kan fordeles, som det passer med dit studie.

 

Om os

Du bliver en del af en spændende og kreativ virksomhed med et helt unikt brand. Og at du får mulighed for at prøve dig selv af i en selvstændig og udviklende stilling i en af branchens absolut mest spændende virksomheder.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Driftschef Johnny Hansen på:
jh@tivoli.dk

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte Julie Nordstrand på:
juno@tivoli.dk
Tlf:22 72 56 89