Din kurv er tom

Job og karriere

En arbejdsplads med mere end 1800 kollegaer

Her kan du søge vores ledige stillinger eller sende en uopfordret ansøgning til Tivoli. Du kan høre vores medarbejderne fortælle, hvordan det er at arbejde i Tivoli og søge om praktikophold eller en stilling som elev/lærling. 

Tivoli er en arbejdsplads med flere end 1800 kolleger fordelt på mange faggrupper og forretningsområder. Tivolis medarbejdere er lige så mangfoldige som gæsterne, der besøger os. Vi ansætter de bedste kandidater til vores ledige stillinger uanset alder, etnisk oprindelse og køn.

Fælles for Tivolis medarbejdere er engagement, stolthed og et udpræget servicegen. Vi arbejder alle med samme mål: At betage vores gæster.


tivoliindgang_370x472

Tivoli som arbejdsplads

Tivoli er både en forlystelsespark, en turistattraktion, en kulturinstitution og en moderne, kommerciel virksomhed med fokus på udvikling og vækst samt gæste- og medarbejdertilfredshed.

 
Vi driver restauranter, afholder koncerter, udvikler haveanlæg, bygger nyt, reparerer og vedligeholder ejendomme. Vi sælger, markedsfører og udvikler oplevelser og services i Tivoli. Vi synger, spiller, danser, koreograferer og meget, meget mere.

Derfor har vi dygtige medarbejdere inden for rigtig mange forskellige faggrupper. Vi har for eksempel tekniske projektledere, marketing- og økonomispecialister, sygeplejersker, scenografer, IT-medarbejdere, balletdansere, kokke og tjenere, skuespillere, håndværkere og direktører. 


Vi er ca. 600 medarbejdere, som arbejder i Tivoli hele året rundt. Herudover er vi flere end 1200 medarbejdere, som yder service til Havens gæster, når Tivoli er åben. Vores servicemedarbejdere giver gæsterne en ekstraordinær og betagende oplevelse ved at yde en fantastisk service. Derfor lever vi efter vores servicestrategi både internt og eksternt. 

På listen over egenskaber for Tivolis medarbejdere er: smilende, hjælpsomme og udadvendte, kommunikerende, engagerede, kreative, fleksible, ansvarlige og handlekraftige. 

Vi lægger vægt på mangfoldighed og er stolte af, at vi har en medarbejdergruppe med stor aldersspredning, næsten ligelig kønsfordeling og en varieret etnisk baggrund.


Ledige stillinger

  1. Praktikant til PR og kommunikation i Tivoli Ansøgningsfrist: 28. oktober 2017
     

    SommerKlassisk er navnet på den klassiske sæson i Tivoli. SommerKlassisk byder hvert år på en række koncerter, som spænder over en bred musikalsk vifte fra koncerter med Tivoli Copenhagen Phil og internationale stjerner, intime klaverkoncerter til folkelige koncerter på Plænen samt børnekoncerter.

    Læs mere
  2. Tivoli TV har plads til en praktikant Ansøgningsfrist: 1. november 2017
     

    Tivoli TV giver vores gæster og andre interesserede mulighed for at få unikke kig ind bag facaderne i Haven. Hvordan får mekanikerne klargjort og testet de vildeste forlystelser? Hvilke tanker går der gennem musicalstjernen inden han går på scenen? Og hvordan tilbereder kokken på Nimb Brasserie den lækre mad?

    Læs mere
  3. Tivoli søger erfaren butikschef til nyt Tivoli Retail Ansøgningsfrist: 12. november 2017
     

    Er du købmand med stort K? Vi er klar med et helt nyt og spændende retailkoncept, og vi leder efter den helt rette købmand til opgaven. Du kommer til at stå i spidsen for en fysisk butik og en online shop.

    Læs mere

Vores serviceprofil

I Tivoli er vi ca. 1200 medarbejdere, hvis primære opgave er, at servicere alle vores gæster, så de får en betagende oplevelse i forlystelserne og i Haven. 

Læs om Tivolis serviceprofil og hvordan det er blevet implementeret. 

Læs mere

kandiseretable_370x472

Mød vores medarbejdere

Tivoli er en arbejdsplads med flere end 1800 kollegaer fordelt på mange faggrupper og forretningsområder. 

Hør fire forskellige medarbejdere fortælle om deres hverdag, opgaver og største oplevelse i Tivoli.

mød medarbejdere

Medarbejdertilfredshed

I Tivoli ved vi, at glade medarbejdere er nøglen til succes, og derfor lytter vi til medarbejderne. 

Vi samarbejder på tværs og støtter op om hinanden. Vi ved at engagement skabes gennem tilfredse medarbejdere, og at engagerede medarbejdere skaber vækst. Derfor arbejder vi kontinuerligt med tilfredshed året rundt.

Vi arbejder hele tiden for at gøre Tivoli til en endnu bedre arbejdsplads. En del af arbejdet sker i forbindelse med vores medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), som vi følger op på og arbejder med året rundt. Det er afgørende for os, at vores medarbejdere trives på arbejdspladsen, og vi arbejder kontinuerligt med arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. 

Vi har et introforløb for nye medarbejdere, Tivoli Skolen, som alle nye medarbejdere deltager på. Her introducerer vi Tivoli som virksomhed og arbejdsplads, og nye medarbejdere får viden og redskaber til at få en god begyndelse på jobbet. Endvidere har vi kompetenceudvikling for chefer og ledere i form af lederakademier.

I Tivoli lægger vi vægt på mangfoldighed, og vi kan derfor mønstre en medarbejdergruppe med stor aldersspredning, næsten ligelig kønsfordeling og varieret etnisk baggrund. Over 600 medarbejdere er helårsansatte. I sæsonerne ansættes/genansættes yderligere op til 1200 medarbejdere. Vi ser det som en styrke, at vi er forskellige og kan forskellige ting. 


tern_pjerrot

Kontakt HR

Birgitte_Wad_HR_230x230
Chefkonsulent, cand.jur - HR Birgitte Wad



Dorthe-Dinesen-230x230
HR-chef Dorthe Dinesen



Julie_Nordstrand_HR_230x230
HR-partner Julie Nordstrand



Maria--Dahl-Petersen-230x23
HR-partner Maria Dahl Petersen



Rie-Tornbak-230x230
HR-konsulent Rie Tornbak




Lotte_230x230
Elev- og lærlingeansvarlig Lotte Fuglbjerg

lf@tivoli.dk