Din kurv er tom

The Bootleg Beatles in concert with The Pepperland Sinfonia

Dirigeret af David Firman
Præsenteret af Hans Otto Bisgaard

Årets Nytårskoncerter med The Bootleg Beatles og The Pepperland Sinfonia fejrer 50-året for udgivelsen af "Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band" - det berømte album fra 1967, hvor The Beatles for alvor benyttede sig af hele det store symfoniske udtræk. Vi skal opleve en koncert som The Bootleg Beatles sammen med dirigenten David Firman har forfinet siden deres første møde på Ledreborg Slotskoncerter i 2001.

Og ikke nok med det! Vi skal opleve en lang række af de største Beatles-klassikere i 1:1 versioner - og med frikort til at synge med på alle de kendte omkvæd. "Showkoncert i jubelklassen" skrev Jyllandsposten.

For når først The Bootleg Beatles går ombord i de udødelige klassikere, bliver stil og tone slået an i både musik og humor. De kan deres Beatles til mindste detalje og deres musikalske dygtighed, deres kropssprog og intelligente jokes er i en klasse for sig. Samtidig mestrer de kunsten at hoppe ud af rollen og i et splitsekund minde os om, at vi befinder os i nutiden og blot er samlet for at more os.

"Det kan ikke gøres bedre - så enkelt er det!" (Poul Blak, Jyllands Posten) "Tættere på Proms-koncerterne i Royal Albert Hall kommer man ganske enkelt ikke" (Ove Nørhave, Nordjyske)

"Get Back", "Penny Lane", "All You Need Is Love", "Yellow Submarine", "When I´m Sixty-four", Strawberry Fields Forever", "Hey Jude", og mange flere. Mere end 25 Beatles klassikere på stribe. Vi skal feste og synge med på dem alle, og til at styre løjerne findes ingen bedre end Hans Otto Bisgaard.

Medbring godt humør - og du vil få en uforglemmelig aften. Eller som det hedder på Sgt. Pepper: "A splendid time is guaranteed for all".

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
28. januar
395,00 - 445,00 DKK Plus gebyr inkl. entré til Tivoli
Følg os på sociale medier