CeeLo Green

 
 
 

Amerikansk pop-ikon

OBS: Koncerten er rykket fra Tivolis Koncertsal til Plænen, og er gratis for Havens gæster.

I 2010 dansede hele verden pludselig rundt og skrålede ’Fuck You’ med et stort smil på læben. Det var CeeLo Green, der med sit super soulede nummer Fuck You, bittersødt sang om sin eks-kæreste og hendes nye og mere velhavende ven! Tre år forinden havde CeeLo Green begået endnu et gigantisk hit i samarbejdet med produceren Danger Mouse som duoen Gnarls Barkley. Med nummeret Crazy var CeeLo Greens stemme lig med melankolsk, underspillet pop. For nylig har han igen skiftet identitet og fundet sammen med sine gamle venner fra rap-gruppen Goodie Mob samt udgivet en Grammy-nomineret juleplade, hvor fra nummeret All I Need Is Love er feat. The Muppets.

CeeLo Green er med andre ord en afsindig alsidig herre med en 20 år lang karriere, der både byder på film, tv og selvfølgelig musik i alle afskygninger, og lige nu turnerer han med Lionel Richie i USA. Vi lover, at CeeLo Greens besøg i Tivoli byder på smagsprøver fra både det flabede og følsomme bagkatalog, og at den store amerikaner får hele Plænen til at feste.

 

Placering i haven

Adgang

Pris
Inkluderet i entréen til Tivoli

Dato og tid

Hvor
Plænen
Hvornår

Event har fundet sted