Zar Paulo + August Høyen

Fremadstormende liveacts

3. maj

Kl: 22:00

Plænen

Zar Paulo
Zar Paulo starter festivalsommeren med et brag af en koncert på Plænen.

Efter Zar Paulo's sommerkoncerter i 2023 blev de kaldt Danmarks bedste nye livenavn af flere anmeldere. Deres Elendig Software Tour i efteråret blev udsolgt, og ekstrakoncerter måttet afholdes på flere af de helt store koncertsteder rundt om i landet. Deres energifyldte live-optræden har resulteret i flere fem- seksstjernede anmeldelser. Det var derfor ganske passende, at de blev kronet med en Danish Music Award som Årets Nye Danske Livenavn.

Zar Paulo er klar til at starte en storslået fest på Plænen, når de spiller deres første koncert i København siden de to udsolgte koncerter i Store VEGA sidste efterår.

August Høyen
August Høyen har hurtigt vundet et stort publikum med sine bevægende singler, som han bringer med sig til Tivoli igen. Sidste år spillede August Høyen på Orangeriet som en del af Tivolis koncertrække for talenter, MINT, blot fire dage efter hans debut-EP Det Hele Handler Om Dig udkom.

Høyens musikalske rejse begyndte, da han som dreng begyndte at spille trommer. Mens han udforskede rytmerne, lyttede han til Stevie Wonder og øvede sig i at synge. I 2021 fik han en guitar af sin far og begyndte at eksperimentere med sangskrivning inspireret af countrymusik. Og gudskelov for det. I dag melder fans, at de føler sig både set og hørt i hans fortællinger.

På scenen trænger August Høyen ind til publikums inderste og opvarmer deres blødeste med sin varme vokal.

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
3. maj
Inkluderet i entréen til Tivoli