Tivolis garde, musikskole og orkestre

Tivoli-Garden

Tivoli-Garden

Et stykke levende kulturhistorie

Tivoli-Garden er på én gang Tivolis egen garde, en musikskole, indtil flere orkestre - og et ikon, der er kendt langt ud over Danmarks grænser.

Tivoli-Garden er i dag en helårs musikskole for børn på 8-16 år, der har passeret optagelsesprøverne. Tambourkorpset og Musikkorpset er ungdoms-eliteensembler på hver sit felt, mens Fanevagten specialiserer sig i de militære traditioner omkring Tivoli-Garden.

Ligesom Tivoli er Tivoli-Garden kendt over store dele af verden. Og Tivoli-Garden rejser jævnligt udenlands for at repræsentere Tivoli og Danmark med sine optrædener. Uniformen med bjørneskindshuen, de røde jakker og hvide bukser er et visuelt ikon, som på et øjeblik signalerer meget af det gode, som Tivoli og Danmark står for.

tern_tivoli-garden

Bliv Tivoli-Garder for en dag

Tivoli-Garden

I Tivolis skoletjeneste kan 1.-4. klasser få en smagsprøve på Tivoli-Gardens særlige blanding af kropslighed og musikundervisning – og få en herlig dag i Tivoli med klassen. Alle lærer en iørefaldende sang, vi lærer noder på en halv time, vi spiller tromme, løfter geværer, prøver bjørneskindshuer og marcherer til slut i formationer som den rigtige Tivoli-Garde. Derefter bliver klassen sluppet løs i Tivoli med turbånd indtil dagen slutter kl. senest 15.00.

Læs mere

transparent_2x2
Tivoli-Garden

Optagelsesprøver

Hvis du er 7-11 år, kan du søge optagelse i Tivoli-Garden. Hvert år optager vi omkring 20 børn, vi optager piger og drenge med vidt forskellige baggrunde. Der er altid mange flere ansøgere, end vi har plads til, så det er ikke noget nederlag, hvis du ikke kommer ind - men det er en fjer i hatten, hvis du gør. 

Information omkring næste optagelse i Tivoli-Garden vil fremgå senere.