Vis
Vis

Repertoire

Hver sommer opfører Tivoli Ballet Teater et bredt og varieret repertoire på Pantomimeteatret

Genrerne spænder fra pantomimer til klassiske balletter, eventyrballetter og moderne værker. Forestillingerne iscenesættes af egne koreografer eller af udvalgte gæstekoreografer fra ind- og udland.

Teatrets unikke samling af pantomimer går mere end 200 år tilbage, mens traditionen for balletter på teatrets skrå scene begyndte i 1911. I Tivoli Ballet Teater er tilknyttet tre karakterdansere, hvis særlige opgave er at videreføre den unikke pantomimetradition.

Repertoiret af de klassiske balletter varierer fra mindre opsætninger til store klassikere, komprimeret til 30 minutter. Opsætningen af Sylfiden i 2014 – et værk af August Bournonville, iscenesat og bearbejdet af balletchef Peter Bo Bendixen - var et eksempel på en stor ballet, der kan tilpasses det smukke gamle teater.  

Eventyrballetterne
er ofte frit efter H.C. Andersen, og siden 2001 har Dronning Margrethe II været tilknyttet kompagniet som scenograf, hvor hun har skabt dekorationer og kostumer til foreløbig seks eventyrballetter, der løbende tages op igen.

Af moderne værker kan nævnes "Accordion Stories" af gæstekoreograferne Tim Rushton (Dansk Danseteater), "Warm Up #19" af Stacey Denham (Hamborg), "Homeless Love" af Tim Makiakis og Sebastian Kloborg (Den Kgl. Ballet) og "A Time There Was" af Michael Corder (England).

Filtrér Alle
Periode