Vis
Vis
Logo_350x250_tivolilogo
Dagens forestillinger
Se dagens forestillinger To forestillinger hver dag fra tirsdag-søndag

Fra tirsdag til søndag, er der hver dag to forskellige forestillinger. Få et overblik over programmet her. 

Se hele repertoiret
Ny forestilling
Butterfly Lovers Pantomimeteatret

Ny eventyrballet om kærlighed til døden, skabt af den britiske koreograf Paul James Rooney.

Alle forestillinger

Tivoli Ballet Teater

Pantomimeteatret er hjemsted for Tivoli Ballet Teater, Tivolis eget balletkompagni, ledet af balletchef Peter Bo Bendixen.

Kompagniet består af 20 klassisk uddannede dansere fra hele verden - heraf er tre karakterdansere fra Danmark. Tivoli Ballet Teater er det eneste klassisk funderede balletkompagni herhjemme, ud over Den Kongelige Ballet.

De næsten 300 forestillinger, der opføres hver sommer på Pantomimeteatret, spænder fra klassiske balletter, eventyrballetter og moderne værker til de traditionelle pantomimeforestillinger. De fleste skabt specielt til vores kompagni.

Desuden har Tivoli Ballet Teater produceret juleballetten "Nøddeknækkeren" i Tivolis Koncertsal i 2012, 2014 og 2016. En forestilling Dronning Margrethe II er scenograf på. Vores samarbejde med Dronningen går tilbage til 2001, hvor hun blev tilknyttet Pantomimeteatret som husscenograf. Her har hun siden skabt dekorationer og kostumer til en række eventyrballetter.


Balletbørn

Flere af Tivoli Ballet Skoles 220 elever medvirker i produktioner på Pantomimeteatret og i Tivolis Koncertsal. Udover det nære samarbejde på scenen og udveksling af lærerkræfter - mellem Tivoli Ballet Teater og Tivoli Ballet Skole - er den centrale opgave at understøtte talentudviklingen indenfor den klassiske kunstart i Tivoli. 

Samarbejdet med andre kompagnier

Samarbejdet med andre kompagnier rækker langt uden for Pantomimeteatret, ligesom mange af vores dansere medvirker i andre internationale kompagniers opsætninger uden for sæsonen i Tivoli. 

Sommeren 2017 besøger Bundes Jugend Ballett fra Hamborg således Pantomimeteatret. Her skal de dels vise nogle af deres egne værker, dels medvirke i balletten Accordion Stories, skabt specielt til Pantomimeteatret, lige som flere af vores dansere medvirker i en af deres produktioner. Bundes Jugend Ballett gæster Tivoli den 13.15. august 2017.

Et særligt samarbejde har vi med Det Kongelige Teater, hvor en række af vores dansere medvirker i flere af deres opera-produktioner. 

En anden samarbejdspartner er koreograf Tim Rushton, Dansk Danseteater, som har skabt flere moderne balletter til vores repertoire på Pantomimeteatret. I denne sæson opføres hans balletter Accordion Stories og Nomade.

Det internationale samarbejde

Vi bruger flittigt vores internationale netværk i udvikling af Tivoli Ballet Teater og til at rekruttere de bedste lærerkræfter fra andre balletskoler og kompagnier. New York, Hamborg, Toronto, Paris og London er nogle af de steder, hvor vi har samarbejdspartnere.

Pantomimeteatret og Tivolis ikoner

Pantomimeteatret i Tivoli er enestående både som bygning og i kraft af det repertoire, der spilles hver sommer. Teatret er Tivolis ældste eksisterende bygning og har en lang historie bag sig. 

Pjerrot, Harlekin, Columbine og Kassander er Tivolis ikoner. De ses ikke kun i pantomimeforestillingerne, men også uden for Tivoli.

Har du lyst til at læse mere om Pantomimeteatret og Tivolis ikoner, kan du hente Pantomime-hæftet.

Hent Pantomime-hæftet

balletteater-harlekin
Et kongeligt samarbejde

Dronning Margrethe

Siden 2001 har Dronning Margrethe II været husscenograf på Pantomimeteatret. Her har hun i tæt samarbejde med koreografen Dinna Bjørn og komponisten James Price skabt dekorationer og kostumer til en række eventyrballetter, baseret på H.C. Andersens eventyr.


Læs mere

dronninge-tern

Rundvisninger

Pantomimeteatret er Tivolis ældste eksisterende bygning og er i dag fredet. Kom og oplev det gamle teater fra 1874 på nærmeste hold i forbindelse med en rundvisning.

Vi tilbyder rundvisninger til foreninger og grupper på op til 30 personer. Her kan man komme med bag kulisserne, se det gamle maskineri, opleve hvordan det er at danse på Pantomimeteatrets skrå scene og gå på besøg på skræddersalen med de mange kostumer, blandt andet Dronningens.

Vi fortæller også om spøgeri og overtro, og om de mange danske og internationale danseres hverdag, med daglige prøver og næsten 300 forestillinger i løbet af sommersæsonen.

Er du interesseret i en rundvisning så skriv til pantomime@tivoli.dk

panto_370x472

Arrangementer

Vi sammensætter gerne et arrangement til særlige lejligheder, hvor dansere fra Tivoli Ballet Teater medvirker. Det kan være på Pantomimeteatret, et andet sted i Tivoli eller uden for Tivoli i forbindelse med konferencer, kongresser, firmaarrangementer og lignende. 

Ring til os og hør nærmere om de forskellige arrangementer og muligheder.

Kontakt:
Per Lundsgaard på pln@tivoli.dk eller + 45 22 23 74 00 

forelsket-tern
Undervisning til både nybegyndere og elite

Tivoli Ballet Skole

Som en del af deres uddannelse har elever fra Tivoli Ballet Skole mulighed for at få scenisk erfaring gennem medvirken i Tivoli Ballet Teaters mange produktioner. Det sker i mindre roller i de klassiske pantomimer eller i balletterne. 

Der er en lang tradition for, at børn medvirker i forestillinger på Pantomimeteatrets skrå scene. Men siden balletskolen blev oprettet i 2012, er repertoiret for børnedansere udvidet med "Nøddeknækkeren" i Tivolis Koncertsal og børneforestillingen "Den Røde Ballon" i Dansehallerne – et samarbejdsprojekt med Dansk Danseteater.

De store eliteelever på Tivoli Ballet Skole medvirker desuden i pantomimeforestillingerne som Feer i det berømte sluttableau.

Læs mere


I de senere år har Tivoli Ballet Teater taget traditionen op med særlige børneforestillinger, hvor elever fra Ballet Skolen medvirker. 

I 2012 blev der således skabt en særlig Rasmus Klump-forestilling til Pantomimeteatret, hvor Rasmus Klump kom på besøg hos Harlekin, Columbine og Pjerrot. Og i 2014 fik Tivoli sin helt egen dansekonkurrence, "Vild med Rasmus", hvor Rasmus Klump var overdommer i en dansekonkurrence mellem Feer, Djævleunger og parret Harlekin og Columbine i børnestørrelse. 

Sommeren 2017 medvirker mere end 50 børn i den helt nye familieforestilling Den grimme Kylling, hvor Pjerrot giver sit bud på en ny version af det klassiske H.C. Andersen-eventyr.
Børnedanserne er alle balletelever fra Tivoli Ballet Skole.


Balletskole_tern

Auditions

Tivoli Ballet Teater afholder løbende auditions i forbindelse med nyansættelser til kommende sommer- og vintersæsoner, samt særlige projekter. Der er pt. ikke planlagt auditions, men som professionel danser har du mulighed for at deltage i en af kompagniets klasser. 

Læs her hvordan du kontakter os.


I øjeblikket er der ikke planlagt nogen auditions. 
Har du spørgsmål angående kommende auditions eller en prøveklasse, kontakt Per Lundsgaard på pln@tivoli.dk  

Når vi holder audition, skal din ansøgning indeholde følgende: 
1. Et udførligt CV, som inkluderer højde, vægt, fødselsdato og nationalitet
2. Nyere klassisk dansebillede (fuld længde)
3. Profilfoto (brystfoto)
4. Video (Mindst en solo fra dit repertoire, 2 min.)


ballerinaben_370x472