MFSIG_2018_TivoliDK_Promotion_Keyvisual_350x344_03

Mor og far sidder i Grøften

Oplev Peter Frödin, Mia Lyhne, Anders W. Berthelsen og Kirsten Lehfeldt i et vanvittigt sommershow med komik, musik, latter …og gys!

Fra 23. maj - 22. juli

Glassalen

Køb billet

Få en fantastisk og latterfyldt sommeraften i Glassalen, når fire af landets største og sjoveste skuespillere sætter Tivoli på den anden ende i det helt nye og vanvittige sommershow ’Mor og far sidder i Grøften’.

I et forrygende sammensurium af sketches, musik og gys dykker Peter Frödin, Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt og Anders W. Berthelsen ned i den sande historie om, hvad der sker, når Tivolis porte lukker, og mørket falder på. Noget ulmer nemlig under den pæne overflade…

Rygtet siger nemlig, at der under Tivolis farvestrålende blomsterbed og de mange forlystelser findes en mørk og dyster skyggeverden. At Haven gemmer på skjulte hemmeligheder som gespenster, en mørk undergrund og et børnehjem for børn, der er blevet glemt i forlystelseshaven. Det vil de fire populære skuespillere nu kaste lys over i et miks af festlig musik, sang, højkomiske indslag og sketches.

’Mor og far sidder i Grøften’ er instrueret af Niclas Bendixen, Line Knutzon er redaktør, Jeppe Kaas er kapelmester og Karin Betz står for scenografi og kostumer. Se Peter Frödin som afdanket Pjerrot og Mia Lyhne som ”Tissekone” i videoerne nedenfor.

Sidste chance!

DET HELE ER NÆSTEN RIGTIGT...

"For lidt over et år siden, da Tivoli spurgte om vi ville være med til at fejre jubilæet, mødtes vi alle sammen i et sommerhus omkring et helt blankt stykke toiletpapir. Her griflede vi de første ideer og tanker ned, og siden har vi i fællesskab skrevet og fundet på i vilden sky. Vi har jo kendt hinanden på kryds og tværs i hundrede år, og det har været fantastisk at arbejde tæt sammen med nogle mennesker, man elsker højt, hver eneste dag. Så tør man ligesom også ydmyge sig selv på det groveste. Hvilket vi nu vil gøre…

Vi har gransket Tivolis historie igennem de sidste 175 år og laver forskellige vilkårlige nedslag gennem tiderne. Det hele er næsten rigtigt. Vi har alle et utroligt tæt forhold til Grøften, hvor vi gennem en menneskealder har spist fiskefileter og drukket fadøl. Flere af os har som børn været udsat for den traumatiske oplevelse at blive væk i Haven. Men gudskelov er vi – med hjælp fra den ikoniske kasket med skriften ”Mor og far sidder i Grøften” – altid blevet fundet igen."

Kærlige hilsner

Peter, Mia, Anders, Kirsten, Niclas, Karin, Line og Jeppe (… og bandet vinker)

Anmeldelser

Baseret på 626 brugeranmeldelser

“En rutsjebane med komiske højdepunkter, hvor det næsten ikke kan være sjovere, skørere, skønnere”

Berlingske

“1-0 til Tivoli...et sjovere set up, bedre musik og en absurd komik. ”

BT

“Underholdning på topplan, sketch under bæltestedet, morbid humor så det batter.”

XQ28.dk

“Antirevyen ”Mor og far sidder i Grøften” har masser af energi. ”

Lolland Falsters Folketidende

“Det er cremen af dansk humor i Glassalen.”

Magasinet KBH

“Modigt og mega sjovt! ”

Out & About

“Der er meget at grine af og en del at tænke over. ”

POV

“Efter showet trænger man virkelig til et par solide snapse, et stykke med sild og et krus fadøl. ”

Politiken

“En jubilæumshyldest, der bliver stadig sortere og mere gakket.”

Sjællandske Medier

“En skide sjov forestilling, som har en masse vidunderlige elementer: Dygtige skuespillere, live band midt på scenen.”

Ungt Teaterblod

Peter_rettet
Peter Frödin

Peter Frödin er skuespiller, komiker og sanger. Mange kender ham fra tv-programmerne Bullerfnis, Lex & Klatten og Det brune punktum. Han har medvirket i en lang række film, blandt andet En kort en lang, Grev Axel, Casanova og Hannibal & Jerry samt tv-serierne Grethe, Jul i Valhal, Far, mor og Blyp samt Blyppernes første år. Senest har han været dommer på TV2’s underholdningsprogram Danmark har talent.

Peter Frödin begyndte karrieren som skuespiller i 1984 på Merkurteatret. Herefter har han optrådt på skiftende teatre, blandt andet i juleshowet Guds blinde øje på Cafe Teatret sammen med Hella Joof, Paprika Steen og Martin Brygmann. De fire gik efterfølgende sammen om at skabe satiregruppen Lex & Klatten, der senere blev til Det brune punktum (dog uden Paprika Steen). Det brune punktum stod bag forestillingerne Helbredelsen af manden med den visne hånd eller du må godt i numsen og Far brugte ikke noget. Musikken fra Lex & Klatten, Det brune punktum samt soundtracket fra En kort en lang har givet Peter Frödin flere store radiohits. Sangen Vent på mig er ifølge Gaffa den mest spillede sang i dansk radio i perioden 1993 til 2008.

Peter Frödin har haft roller på teatret Kamikaze, Det Danske Teater og Betty Nansen Teatret. Han har medvirket i Elins fest på Bellevue Teatret, i Tivoli Variéte i Glassalen samt i Zirkus Nemo. Peter Frödin har indtalt en række børnebøger og lagt stemme til tegnefilm som Disco ormene, Jungledyret Hugo, Cykelmyggen og dansemyggen, Sallies historier og Grethe grimrian.

Kirsten_rettet
Kirsten Lehfeldt

Kirsten Lehfeldt er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1976, hvorefter hun blev ansat i Aalborg Teaters ensemble. I 1980 fik hun sit gennembrud i titelrollen som Edith Piaf på Aalborg Teater. Hun har derefter spillet hovedroller på en lang række teatre blandt andet Nørrebro Teater, Folketeatret, Privat Teatret, Betty Nansen Teatret, Aveny Teatret, Hippodromen, Mungo Park, Bellevue Teatret og senest Det Kongelige Teater.

I Tivolis Koncertsal har Kirsten Lehfeldt tidligere spillet Egon Olsen i musicalen Olsen Banden og den russiske juvel. På tv er hun især kendt for sine parodier i satireprogrammer som Klikk, Kongeriet og Latterens lange arm, hvor hun blandt andet optræder som moster Elly og sammen med Søs Egelind parodierer forskellige mandetyper. Hun har medvirket i tv-serierne Landsbyen, Gøngehøvdingen, Flemming og Berit, Kaos i opgangen, Ditte og Louise, samt Arvingerne. Filmen Flamberede hjerter indbragte hende både en Bodil og Robert for bedste kvindelige hovedrolle. Udvalgte film: Barndommens gade, Walter og Carlo, Mord i Paradis, Jydekompagniet, En verden til forskel, Solkongen, Fidibus, Til døden os skiller, Camping, Tarok, Klassefesten 2, Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage, En chance til, Mænd & Høns, Far til fires vilde ferie, Familien Jul og Alle for tre.

Kirsten Lehfeldt har modtaget flere priser – blandt andet Tagea Brandts Rejselegat og Henkel-Prisen.

 
Anders_rettet
Anders W. Berthelsen

Anders W. Berthelsen er uddannet fra Statens Teaterskole i 1994. Mange husker ham sikkert fra DR’s dramaserier, hvor han spillede René i Taxa og senere Palle i Krøniken. Han har desuden medvirket i tv-serierne Hjerteafdelingen, Langt fra Las Vegas, Grethe, Ditte & Louise samt Forbrydelsen 3. 

Man kan opleve Anders W. Berthelsen sammen med Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby i filmene Klassefesten 1, 2 og 3 samt forestillingerne Tre lede stjerner, Panik og Ingen panik, der får premiere til efteråret. Udvalgte film: Mifunes sidste sang, Italiensk for begyndere, Kongekabale, Kapgang, Superclásico og Drømmen. På teatrene har man blandt andet kunnet opleve Anders W. Berthelsen i Frankenstein genskabt på Det Kongelige Teater, Elin’s fest og Shakespeares samlede værker på Bellevue Teatret og senest Svantes lykkelige dag på Nørrebro Teater

I 1999 modtog Anders W. Berthelsen en Reumert for bedste mandlige birolle i Personkreds 3 på Betty Nansen Teatret. Han har været nomineret til 10 Robert- og Bodilpriser og har modtaget TV Prisen fire gange for sin rolle i Krøniken.

Mia_rettet
Mia Lyhne

Mia Lyhne var med til at grundlægge Teater Grob, hvor hun blandt andet medvirkede i gennembrudsforestillingen Kæledægger. Hun var tilknyttet teatret indtil 2002. På Det Kongelige Teater har hun blandt andet medvirket i Gargantua og Udvidelse af kampzonen. For sidstnævnte præstation modtog hun en talentpris ved årets Reumert-uddeling.

Senere har hun medvirket i Guitaristerne på Mungo Park, Hvem er bange for Virginia Woolf på Østre Gasværk Teater, Don Quixote på Betty Nansen Teatret og musicalen Den eneste ene i Forum. I 2013 modtog hun Ove Sprogøe Prisen.

Mia Lyhne har medvirket i en lang række film, blandt andet Dan Dream, Undercover, Dræberne fra Nibe, Klovn forever, All inclusive, De grønne slagtere, Sover Dolly på ryggen?, Blå mænd, Fidibus, Familien Gregersen og Direktøren for det hele, som indbragte hende en Bodil-nominering og en Zulu Award. I 2005 vandt hun Vild med dans sammen med dansepartneren Thomas Evers Poulsen. På tv har hun medvirket i TV2 Zulus komedieserie Klovn, Krøniken på DR – herudover: Album, Trio Van Gogh, A-klassen og Backstage. I 2017 medvirker Mia Lyhne i TV2’s store julekalender Tinkas juleeventyr.

Line
Redaktør Line Knutzon

Line Knutzon debuterede med Brændt barn lugter i det hele taget ilde i 1989. Allerede året efter fik hun sit gennembrud som dramatiker med forestillingen Splinten i hjertet på Aveny Teatret, som også blev købt af tv. Hendes stykker er oversat til blandt andet engelsk, tysk, svensk og norsk. I 1999 fik hun en Reumert som Årets Dramatiker, og i 2000 modtog hun Danske Dramatikeres Hæderspris.

Udvalgte forestillinger: Shakespeares samlede værker, Det andet hold, Hamlet, Guitaristernes Jul, Håndværkerne, Måvens og Peder, Guitaristerne, Eventyret om Ejnar, Den luft andre indånder, Gråsten og De usynlige venner. På film og tv: Snart kommer tiden, Er du skidt, skat?, Torben Toben og kortfilmen Livsforsikringen.

Niclas
Instruktør Niclas Bendixen

Niclas Bendixen er instruktør med en fortid som koreograf og danser. Han debuterede som instruktør i 2008 med rockteaterkoncerten 69, der modtog en Reumert som Årets Musikforestilling. Han har blandt andet iscenesat forestillingen En kort en lang på Aalborg Teater og Nørrebro Teater, som han også modtog en Reumert for. Senest dramatiserede og instruerede han Svantes lykkelige dag på Nørrebro Teater.

Niclas Bendixen har derudover haft stor succes som instruktør med DR-komedieserien Ditte og Louise. Serien modtog Robert-pris for Bedste Korte Tv-serie to år i træk.

Jeppe
Kapelmester Jeppe Kaas

Jeppe Kaas er fortrinsvis filmkomponist, men begyndte sin musikalske løbebane på trompet i Tivoligarden og blev senere uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1992. Jeppe Kaas har modtaget fire Robert-priser for filmmusik.

Han er komponisten bag mange populære film blandt andet Blinkende lygter, Adams æbler, Mænd og høns, Sommeren 92, Skammerens datter, Solkongen, Kærlighed ved første hik, Kandidaten og Far til fire-serien. Man kan også høre hans musik i tv-serierne Badehotellet, Dicte, Gidseltagningen og Mr. Poxycat & Co.

Karin
Scenograf Karin Betz

Karin Betz er en erfaren scenograf med et bagkatalog på næsten 100 produktioner herhjemme og i udlandet. Her kan bl.a. nævnes scenografien på Fanny og Alexander på Det Kongelige Teater, Jeppe på Bjerget på Aalborg Teater, Mænd der hader kvinder på Nørrebro Teater, Lang Dags Rejse Mod Nat på Folketeatret og Svanesøen på bl.a. National Teatret i Prag og Helsinki. 

Karin Betz har derudover været med til at modtage flere priser og legater – her kan nævnes en Reumert for Bedste Musical med Den Eneste Ene samt Årets Teaterforestilling med Når Vi Døde Vågner.

Mikael_Sylvest
Lysdesign Mikael Sylvest

Mikael Sylvest har de sidste 20 år designet lys til over 80 danseforestillinger, operaer, koncerter, skuespil og shows i både Danmark og udlandet. Han har senest designet lyset til Christian Lollikes ’68’ på Det Kongelige Teaters Skuespilhuset, ’Rapunzel’ på Helsingborg Stadsteater, ’Den Gode Vilje’ og ’Jesus Christ Superstar’ på Aarhus Teater samt operaen ’Aida’ på Nationaltheater Mannheim. 

Mikael har desuden designet lys til adskillige koncerter i DR’s Koncerthuset for bl.a. DR Pigekoret og DR Symfoniorkesteret.
Malte
Lyddesign Malte Oscar

Malte Oscar har stået bag lyden til et hav af forestillingen og koncerter gennem årene. Her kan nævnes Cirkus Summarum for Muskelsvindfonden, Under My Skin og Beethoven Teaterkoncert på Bellevue Teatret, Ørkenens Sønner, Gasolin Teaterkoncert på Aveny-T, Hey Jude Teaterkoncert i Forum og Eurovision Song Contest 2014 på Refshaleøen.

I Tivolis har Malte Oscar tidligere lavet lyd til Dirty Dancing – The Musical, Spamalot, De 39 Trin og ELF – The Musical.

Praktisk information

Spillested
Glassalen i Tivoli

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Glassalen
Dørene åbnes en halv time før forestillingens start.

Forestillingens varighed
Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause.

Aldersanbefaling
Anbefalet fra 15 år. Alle børn er forskellige, og vi anbefaler, at forældre vurderer individuelt om forestillingens historie og tema er passende for deres børn.

Garderobe
Fri og ubemandet garderobe.

Bar/restauranter
Glassalens barer er åbne inden forestillingen og i pausen. Drikkevarer kan forudbestilles til pausen inden forestillingsstart. Herudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden forestillingen. 
Læs mere her.

 

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V. 
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her.

Handelsbetingelser og byttepolitik

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Her kan du benytte busser, S-tog, Øresundstog, Regionaltog og IC-tog. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du årskort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01.

Ledsagerbilletter udstedes mod forevisning af ledsagerkort fra Invalideorganisationernes Brugerservice.

Der er teleslynge til rådighed til arrangementet. Læs mere her.

 

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
18. juli
270,00 - 530,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
19. juli
270,00 - 530,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
20. juli
270,00 - 530,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
21. juli
270,00 - 530,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
22. juli
270,00 - 530,00 DKK Inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli
Tap for at aktivere kortet
Din anmeldelse kan ikke registreres,
da antal stjerner ikke er inden for det rigtige interval

Din anmeldelse

Måske er du også interesseret i disse forestillinger

Kærlighed ved første hik - the musical Tivolis Koncertsal