Sommerklassisk

Orchestra of the Age of Enlightenment & Podger

Orchestra of the Age of Enlightenment har gennem flere end 30 år specialiseret sig i at spille barokmusik på den oprindelige måde – med de instrumenter man brugte dengang, musikken blev skrevet. Lige så vigtigt er det dog for dem at fastholde en åben indstilling til musikken – og blandt andet derfor arbejder de med en violinist som Rachel Podger, der til stadighed går på opdagelse i musikken.

17. juni 2018

Kl: 15:00

Tivolis Koncertsal

Orchestra of the Age of Enlightenment så dagens lys i 1986, fordi en række musikere ønskede at arbejde mere intenst og kreativt med (primært) barokmusikken. Musikerne ønskede selv at sætte dagsordenen og hentede derefter dirigenter og solister ind efter behov. På den måde dannedes et demokratisk og meget dynamisk orkester, der for længst er blevet anerkendt som et af verdens bedste med hjemmebane i Southbank Center i London og på Glyndebourne Festivalen.

Ud over den stærke kunstneriske profil er orkestret også frontløbere mht. at formidle musikken bredt gennem innovative tiltag og koncepter, som f.eks. når ud til alt fra skoler over pubs og hoteller til hospicer.

Orkestret har igennem flere år samarbejdet med violinisten Rachel Podger, som til denne koncert dirigerer orkestret og er solist i to violinkoncerter af Mozart. Podger er det tætteste man kommer på en ”barok-dronning”. Hun spiller med alle de bedste barokmusikere og -ensembler i verden, har sin egen festival, har vundet adskillige priser for sine indspilninger, og underviser på såvel Royal College of Music i England som The Juilliard School i USA – ligesom hun også er gæsteprofessor ved Musikkonservatoriet i København.

HENT PROGRAM

Program

Haydn: Symfoni nr. 52, Hogwood Mozart: Violinkoncert nr. 1 Haydn: Symfoni nr. 49, Passione Mozart: Violinkoncert nr. 5, Den tyrkiske

20180617_Rachel-Podger_300x300
Violin og dirigent Rachel Podger

Engelske Rachel Podger (f. 1968) er blandt verdens førende barokviolinister og ensembleledere, specialiseret i tidlig musik. Hun er uddannet i London på Guildhall School of Music and Drama og studerede hos David Takeno og Micaela Comberti. Allerede mens hun endnu studerede, var hun med til at grundlægge barok-grupperne Palladian Ensemble og Florilegium Baroque og arbejdede med tidlig musik-ensembler som New London Consort og London Baroque. I dag underviser hun selv og er professor i barokviolin ved både Guildhall og Royal Welsh College of Music and Drama i Cardiff, ligesom hun underviser i Bremen på Hochschule für Künste. I 2008 blev hun tilknyttet Royal Academy of Music i London og bestred ligeledes et gæsteprofessorat i barokviolin ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Til det amerikanske site Violinist.com har hun i et interview forklaret, hvordan det i hendes studietid endnu ikke var særlig velanset at beskæftige sig med barokmusik, og hvordan man måtte krybe langs væggene på skolens gange, når man kom gående med sine 2 violinkasser – eller undskyldende bortforklare, at man blot havde en ekstra violin ’på prøve’ for tiden. På den tid var fordommene om barokmusikere mange – og en af de mest udbredte, at hvis man spillede barokviolin, var det nok fordi man ikke mestrede det moderne violinspil.

Sådan er det ikke længere. Nu eksperimenterer verdens førende violinsolister med vibrato og opførelsespraksis, tarmstrenge og barokbuer på indspilninger og koncertopførelser af det tidlige kernerepertoire. Rachel Podger er blandt dem, der har været med til at gøre det ’cool’ – og i dag er der ingen, der gemmer sig med deres violinkasser.

Podger dirigerer ofte barokorkestre med violinen. Hun har været leder af Gabrieli Consort and Players og siden The English Concert fra 1997 til 2002, med en omfattende turnévirksomhed. I 2004 blev hun gæsteleder af Orchestra of the Age of Enlightenment og lagde ud med en USA-turné med Bachs Brandenburg-koncerter. Hun leder også jævnligt Arte dei Suonatori (Polen), Musica Angelica og Santa Fe Pro Musica (begge USA) og er solist med The Academy of Ancient Music (Cambridge, England). I 2006 grundlagde hun Brecon Baroque Festival, der finder sted hvert år i oktober, i hjembyen i det sydlige Wales. I 2007 kom festival-ensemblet Brecon Baroque til, der i dag har selvstændig status som orkester.

Podgers omfattende diskografi tæller indspilninger af kernepertoiret for soloviolin fra barokken af Bach, Telemann, Purcell og Vivaldi samt sonater og violinkoncerter af Mozart og Haydn.


20180617_OAE_300x300
Orkester Orchestra of the Age of Enlightenment

I slutningen af det 20. århundrede blev der grundlagt flere orkestre, der brugte autentiske eller rekonstruerede instrumenter fra barokken og klassicismen til at fremføre musik af blandt andet Händel, Bach og Mozart. Orchestra of the Age of Enlightenment er godt nok et produkt af denne tendens, men er samtidig en modreaktion på den.

Musikerne, der grundlagde Orchestra of the Age of Enlightenment i 1986, var frustrerede over det, man kaldte ’historisk opførelsespraksis’. De fleste nye orkestre havde kun én dirigent, som ofte var den person, der havde grundlagt orkestret. De fokuserede primært på et meget snævert repertoire fra Vivaldi til Schubert, hvilket kun gav et meget lille indblik i den klassiske musikhistorie. Og med CD-industriens fremmarch var der ikke mange orkestre, der kunne følge med.  

Men Orchestra of the Age of Enlightenment var anderledes. Ligesom tidligere tiders europæiske symfoniorkestre blev det ejet og styret af musikerne selv. Der var ingen chefdirigent, der tronede over de andre. I stedet opfordrede man dirigenterne til at arbejde sammen med gruppen på alle nye projekter. Deres repertoire spændte bredt: lige fra Bach til Berlioz og fra Monteverdi til Mahler, og instrumenterne blev tilpasset til musikken.

I løbet af de sidste fire årtier har Oplysningstidens Orkester udviklet sig til et af de mest kreative og innovative orkestre i verden. Ensemblet ynder at bruge dirigenter, der er kendt for deres arbejde uden for musica antiqua (tidlig musik), herunder Simon Rattle, Marin Alsop og Vladimir Jurowski. Men det benytter sig også af eksperter i historisk opførelsespraksis som f.eks. William Christie, Emmanuel Haïm og Roger Norrington. Ligesom i Tivoli, hvor de har barokviolinisten Rachel Podger med sig, dirigerer solister ofte hele orkestret med deres instrumenter.

Når Oplysningstidens Orkester ikke rejser rundt i hele verden, har det til huse i Southbank Centre i London og i operahuset i Glyndebourne. Orkestrets samarbejde med andre symfoni- og operaorkestre har givet dem en større spændvidde og flere nuancer i deres opførelse af præ-romantisk musik. Ensemblet har fremført operaer af Wagner og symfonier af Mahler på messingblæsere med lille boring og med dyretarme i stedet for metalstrenge for at komme tættere på komponisternes oprindelige lyd.

Som navnet antyder, er musikken fra det sene 18. århundrede Orchestra of the Age of Enlightenment hjerteblod.




Musikerne, der grundlagde Orchestra of the Age of Enlightenment i 1986, var frustrerede over det, man kaldte ’historisk opførelsespraksis’. De fleste nye orkestre havde kun én dirigent, som ofte var den person, der havde grundlagt orkestret. De fokuserede primært på et meget snævert repertoire fra Vivaldi til Schubert, hvilket kun gav et meget lille indblik i den klassiske musikhistorie. Og med CD-industriens fremmarch var der ikke mange orkestre, der kunne følge med.  

Men Orchestra of the Age of Enlightenment var anderledes. Ligesom tidligere tiders europæiske symfoniorkestre blev det ejet og styret af musikerne selv. Der var ingen chefdirigent, der tronede over de andre. I stedet opfordrede man dirigenterne til at arbejde sammen med gruppen på alle nye projekter. Deres repertoire spændte bredt: lige fra Bach til Berlioz og fra Monteverdi til Mahler, og instrumenterne blev tilpasset til musikken.

I løbet af de sidste fire årtier har Oplysningstidens Orkester udviklet sig til et af de mest kreative og innovative orkestre i verden. Ensemblet ynder at bruge dirigenter, der er kendt for deres arbejde uden for musica antiqua (tidlig musik), herunder Simon Rattle, Marin Alsop og Vladimir Jurowski. Men det benytter sig også af eksperter i historisk opførelsespraksis som f.eks. William Christie, Emmanuel Haïm og Roger Norrington. Ligesom i Tivoli dirigerer solister ofte hele orkestret med deres instrumenter.

Når Oplysningstidens Orkester ikke rejser rundt i hele verden, har det til huse i Southbank Centre i London og i operahuset i Glyndebourne. Orkestrets samarbejde med andre symfoni- og operaorkestre har givet dem en større spændvidde og flere nuancer i deres opførelse af præ-romantisk musik. Ensemblet har fremført operaer af Wagner og symfonier af Mahler på messingblæsere med lille boring og med dyretarme i stedet for metalstrenge for at komme tættere på komponisternes oprindelige lyd.

Som navnet antyder, er musikken fra det sene 18. århundrede Orchestra of the Age of Enlightenment hjerteblod. I Tivoli samarbejder orkestret med Rachel Podger, der har været en fast samarbejdspartner gennem længere tid.

Musikerne, der grundlagde Orchestra of the Age of Enlightenment i 1986, var frustrerede over det, man kaldte ’historisk opførelsespraksis’. De fleste nye orkestre havde kun én dirigent, som ofte var den person, der havde grundlagt orkestret. De fokuserede primært på et meget snævert repertoire fra Vivaldi til Schubert, hvilket kun gav et meget lille indblik i den klassiske musikhistorie. Og med CD-industriens fremmarch var der ikke mange orkestre, der kunne følge med.  

Men Orchestra of the Age of Enlightenment var anderledes. Ligesom tidligere tiders europæiske symfoniorkestre blev det ejet og styret af musikerne selv. Der var ingen chefdirigent, der tronede over de andre. I stedet opfordrede man dirigenterne til at arbejde sammen med gruppen på alle nye projekter. Deres repertoire spændte bredt: lige fra Bach til Berlioz og fra Monteverdi til Mahler, og instrumenterne blev tilpasset til musikken.

I løbet af de sidste fire årtier har Oplysningstidens Orkester udviklet sig til et af de mest kreative og innovative orkestre i verden. Ensemblet ynder at bruge dirigenter, der er kendt for deres arbejde uden for musica antiqua (tidlig musik), herunder Simon Rattle, Marin Alsop og Vladimir Jurowski. Men det benytter sig også af eksperter i historisk opførelsespraksis som f.eks. William Christie, Emmanuel Haïm og Roger Norrington. Ligesom i Tivoli dirigerer solister ofte hele orkestret med deres instrumenter.

Når Oplysningstidens Orkester ikke rejser rundt i hele verden, har det til huse i Southbank Centre i London og i operahuset i Glyndebourne. Orkestrets samarbejde med andre symfoni- og operaorkestre har givet dem en større spændvidde og flere nuancer i deres opførelse af præ-romantisk musik. Ensemblet har fremført operaer af Wagner og symfonier af Mahler på messingblæsere med lille boring og med dyretarme i stedet for metalstrenge for at komme tættere på komponisternes oprindelige lyd.

Som navnet antyder, er musikken fra det sene 18. århundrede Orchestra of the Age of Enlightenment hjerteblod. I Tivoli samarbejder orkestret med Rachel Podger, der har været en fast samarbejdspartner gennem længere tid.