NattensTivoli_2019_370x472
Nattens Tivoli med Silja Okking

Tivolis karruseller snurrer lystigt, ballongyngen er i sving, candyfloss-maskinen spinder, Tivoli-Garden marcherer forbi for fuld musik … Der er liv og glade dage. Men så falder mørket på. Fyrværkeriet oplyser nattehimlen, og de glade gæster lukkes ud af haven. Det bliver nat – men Tivoli sover aldrig. Men hvad sker der i Tivoli om natten?

Silja Okking tager børnene og deres familier i hånden på en rejse gennem Tivolis magiske univers, fra timerne lige inden eventyrhaven lukker, til solen står op næste morgen. Undervejs bliver det mystisk og lidt uhyggeligt, men frem for alt eventyrligt. Silja viser vej og får hjælp af et helt symfoniorkester, Tivoli-Garden og Tivolis Ballet Skole.

Med korte musikstykker af Mozart, Grieg, Prokofiev, Saint-Saëns og Lumby, med video og stemningsfuldt lysdesign fortæller Silja historien om Nattens Tivoli.

Læs mere og køb billet

Tak for i år!

SommerKlassisk siger tak for en fantastisk
jubilæumssæson 

Sikke en fornøjelse det har været at se fulde sale til store internationale navne som Sir András Schiff og West-Eastern Divan Orchestra, glitrende anmeldelser af koncerter som f.eks. senest Trifonovs, børn og voksne til Musikhalløj og Nattens Tivoli, Tivoli Copenhagen Phil for fuld udblæsning i både symfoniske og vokale programmer og det helt intime format med Katrine Gislinge I Centrum. Dertil kommer landets frodige vækstlag og unge talenter.

Man bliver stolt på musiklivets vegne efter sådan en sæson i Tivoli – den klassiske musik lever og ånder og det er et privilegium at lægge scene til.

Tak til de mange gæster i salen, der har haft lyst til at nyde musikken sammen med os! Vi glæder os til at se jer igen i 2019.

Venlige hilsner

Maria Frej


Koncertsalen_tern