Din kurv er tom

Top Gun - FIlm på Plænen

Kærlighed på vinger

6. august

Kl: 20:00 - 22:00

Plænen

Igen i år inviterer Tivoli i samarbejde med CPH PIX til Film på Plænen. De fem søndagsfilm emmer af kærlighed og nostalgi. To emner vi synes passer rigtig godt til Den gamle Have. Du kan både opleve kendte klassikere og nyere kærlighedsfilm.

Filmene vises under åben himmel på Plænens storskærm, og du er mere end velkommen til at tage et tæppe, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden. Mærk magien og kom i Tivoli med dem du holder af - der venter store oplevelser med underholdende søndagsfilm.

Søndag den 06.08 viser vi Top Gun

TOP GUN
(1986. Instruktion: Tony Scott. 1t 50 min. Vises med danske tekster)

Kom i 80’er-stemning med en ung Tom Cruise, der i Tony Scotts kultklassiker Top Gun spiller den uansvarlige og ustyrlige jagerpilot Maverick. Skulle du ikke være den helt store fan af jagerfly og koldkrigsspekulationer, er der heldigvis også amoriner i luften med døgnfluedronningen Kelly McGills – og et sublimt soundtrack med hittet Take My Breath Away

Program

9. juli: Singin' in the Rain
16. juli: Groundhog Day
23. juli: Mamma Mia!
30. juli: Grease
06. august: Top Gun

Spilletidspunkt

Tid
Sted
Pris
6. august
Inkluderet i entréen til Tivoli
Tap for at aktivere kortet