Vis
Vis

Tivoli-Gardens juleoptræden på Plænen

Kom i julestemning med Tivoli-Garden

Fra 19. november 2017 - 10. december 2017

Plænen

Ingen jul uden Tivoli-Garden – og hver søndag kl. 13 og kl. 15 i perioden 19. november til 10. december kan Tivolis gæster opleve Tivoli-Garden på Plænen. Julens melodier vil selvfølgelig blive spillet, mens garderne nogle søndage også vil opføre trommeshow og geværsving.

Optræden på Plænen starter og slutter med en kort parade til og fra Tivoli Slottet.

Tivoli-Gardens 90 medlemmer er i alderen 9-16 år og har deres daglige gang på Tivoli-Gardens musikskole. I weekenden trækker de i flotte røde uniformsjakker og bjørneskindshuer og underholder Havens gæster.

Læs mere om Tivoli-Garden her

Tap for at aktivere kortet