Din kurv er tom

Danseskolernes Dag i Tivoli

Oplev dans fra alle tider

26. august 2017

Plænen

Igen i år inviterer Tivoli til Danseskolernes Dag, og du kan glæde dig til både opvisninger og konkurrencer.

Hele eftermiddagen vil Plænen og Pantomimeteatret danne ramme for danseopvisninger med hold fra De Danske Danseskoler, og traditionen tro afholdes Tivoli Mesterskaberne i Dans på Plænen – kom og følg konkurrencen!

Tivoli Mesterskaberne i Dans startede helt tilbage til 1930'erne. Efter at have holdt pause i en årrække blev konkurrencen genoptaget i 2006 – til stor glæde for Tivolis mange danseinteresserede gæster. I 2017 danses der i disciplinerne standard, latin, disco duo, hiphop, swing og jitterbug.

Som ekstra creme på lagkagen får Tivolis gæster i løbet af dagen mulighed for at opleve Master Show. Det er en særlig opvisning, hvor de Danske Mestre i diverse dansediscipliner duperer med deres danse-evner.

Der vil selvfølgelig være rig mulighed for selv at kridte danseskoene og få sig en swing om i græsset i løbet af dagen. Og hvis det ikke er nok, anbefaler vi, at du bliver hængende til LørdagsDans, der denne aften indtages af swingdanserne om aftenen.

Program

Pantomimeteateret:
12.30 Opvisning
13.30 Opvisning
14.30 Opvisning

Plænen
12.00 Opvisning
13.00 Opvisning
14.00 Opvisning
15.00 Opvisning
16.15 Opvisning samt Tivoli Mesterskaberne
17.30 Vindere af nationale rækker i formation
18.30 Mastershow

Tap for at aktivere kortet