Vis
Vis

Bedstedag i Tivoli

Tag din Bedste med i Tivoli!

16. september 2017

Kl: 11:00 - 15:00

Plænen

Lørdag d. 16. september står i bedsteforældrene og børnebørnenes tegn, når Bedsteræs skydes i gang og Danmarks Superbedste 2017 kåres i Tivoli!
Bedsteræs er et løb for hele familien, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan være med. Sammen skal man gennemføre løbet på 1000 meter i sit helt eget tempo. Formålet med Bedsteræs er, at man har det sjovt og oplever samværet og ikke mindst glæden ved at gennemføre noget sammen. Derfor handler det ikke om at komme hurtigst over målstregen, men at have det sjovt og nyde hinandens selskab på tværs af generationerne.

Du kan tilmelde dig her.

OBS!
Vær opmærksom på at det koster 40 kr. pr. barn at deltage i Bedsteræs.

Bedsteræs i Tivoli er også en festdag! Som en del af Bedsteræs kåres nemlig vinderen af Danmarks Superbedste 2017. Danmarks Superbedste er en pris, der gives til en supersej Bedste, der er blevet nomineret af sit barnebarn. Kunne du tænke dig at nominere familiens Bedste til Danmarks Superbedste? Så klik her.

Foruden Bedsteræs vil dagen være spækket med en masse sjove aktiviteter og lege fra dengang Bedste var barn. Herigennem kan bedsteforældre og børnebørn være aktive sammen, alt imens Bedste fremkalder gamle minder og kan fortælle en god historie eller to.

Hulahop
Slå dig løs med hulahopringe! På pladsen vil der være rig mulighed for underholdning blandt andet i form af en masse hulahopringe til fri brug. I kan med garanti finde en række sjove aktiviteter med hulahopringene som hele familien kan nyde godt af. Hvem der kan holde hulahopringen kørende i længst tid, hvem kan kaste den højst osv. Kun fantasien sætter grænser!

Stylter
Træd op på et par sjove stylter, og prøv så at gå af sted! Det kan være svært at holde balancen i starten, men med lidt øvelse skal du nok blive rigtig god til det. Når I har øvet jer lidt, kan I kan lave en konkurrence og se, hvem der kan gå længst uden at falde.

Frisbee
Grib, kast og leg med en frisbee af blød gummi, som man hverken slår fingrene på eller smadrer vinduer med. En frisbee er både sjov og nem at kaste med, og det er super sjovt at se den flyve gennem luften. I vil med garanti få det sjovt med at kaste denne bløde frisbee til hinanden.

Jonglering
Hvis der er en lille klovn eller cirkusartist gemt i dig, så er der rig mulighed for at øve sig i jonglering. Prøv at se, om du kan jonglere med 3 bolde på en gang, eller om du kan få en tallerken til at snurre rundt på toppen af en pind. Det er slet ikke så nemt, som det ser ud til!

Sjippetorv
Hop, hop, hop! Med et sjippetorv i hænderne er der udsigt til en masse sjove hoppelege. Prøv at se, hvor mange gange du kan hoppe, uden at snoren rammer dine fødder. Bliv ved med at øve dig – snart kan du hoppe mange gange uden problemer!

Petanque
Petanque er et sjovt udendørsspil, hvor det gælder om at kaste petanquekuglerne så tæt som muligt på en lille trækugle. Spillet kræver, at man er to hold, der dyster mod hinanden. Prøv engang, det er faktisk smadder sjovt!

Hinkesten
Grip en hinkesten og øv dig på at skubbe den foran dig med foden. Du må kun stå på ét ben, mens du gør det, så det gælder om at holde balancen! Du kan også finde et stykke kridt og tegne en hinkerude. Nu gælder det om at komme igennem hinkeruden, uden at hinkestenen lander uden for stregerne.

Boldspil
På pladsen vil der være masser af bolde i forskellige størrelser, som man kan boltre sig med og bruge til klassiske boldlege. Der er selvfølgelig også mulighed for bare at trille bold med de mindste.

Tegneborde

Jorden er giftig
Pas på - jorden er giftig! I denne sjove leg gælder det om at hoppe fra måtte til måtte på en sjov aktivitetsbane, mens man undgår at røre jorden. Du kan også prøve at udfordre din Bedste til en sjov omgang fangleg på banen, men husk at du stadig ikke må røre jorden!

Vi glæder os til en supersjov dag i Tivoli sammen med jeres Bedster!

Dagen arrangeres i samarbejde med Børneulykkesfonden. Det er også her du tilmelder dig Bedsteræs.

Program

Kl. 11.00-12.00: Udlevering af løbenumre og løbsposer

Kl. 11.00 Prøv aktiviteterne

Kl. 11.50: Fælles opvarmning

Kl. 12.00: Bedsteræs skydes i gang

Kl. 13.00: Kåring af Danmarks Superbedste 2017

Kl. 15.00: Arrangementet og aktiviteterne lukker

Tap for at aktivere kortet