Din kurv er tom

Ved Pantomimeteatret

Hovedindgangen (1890) ligger på samme sted som Tivolis første indgang. I 1843 var det lige uden for Vesteport, i dag er det midt i byen.

Pantomimeteatret (V. Dahlerup, 1874) er Tivolis ældste bygning. Den er fredet på grund af sit eksotiske ydre og den unikke barokscene indeni. Tivolis første bygninger, også Theatret,  der lå her, var af træ med vægge af lærred; de er ikke bevaret.

Værd at vide

Området omkring Pantomimeteateret

  1. Tivoli grundlægges

    Romantisk inspiration

    Inspirationen til Tivoli var de romantiske forlystelseshaver, som fandtes i Europa. Romantiske, fordi landskabsarkitekturen var i den engelske, naturlige havestil. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, havde set forlystelseshaver på sine rejser. I 1841 ansøgte han kongen, Christian VIII, om tilladelse til at etablere og drive et Tivoli og Vauxhall i fem år. Navnet Tivoli tog han fra et af forbillederne, nemlig Tivoli i Paris, mens Vauxhall var en forlystelseshave i London.

    Bygget af træ og lærred

    Tivoli blev placeret lige uden for Vestervold på glaciset, der på dette tidspunkt stadig blev bevogtet af militæret. En af betingelserne var, at alle bygninger skulle være lette og interimistiske, så Tivoli hurtigt kunne jævnes med jorden i tilfælde af truende krig. Derfor var de uden fundament og bygget i træ og lærred som var malet i eksotiske mønstre. Ingen af de bygninger findes længere, men i Nimb Terrasse (tidl. Divan 2) kan man se et indrammet stykke af en væg.

    Sæson nr. 1

    Byggeriet begyndte i maj 1843, og selvom mange bygninger først blev rigtigt færdige året efter, kunne man slå portene op til Tivolis første sæson den 15. august 1843. Sæsonen varede til 11. oktober, hvor man havde haft 174.609 gæster.

  2. Hovedalleen og Tivolis plan

    Voldens linje

    Hovedalleen, der zigzagger sig fra Hovedindgangen ned gennem Tivoli forbi Glassalen til Koncertsalen følger voldens linje fra den tid, hvor København stadig var omgivet af fæstningsvolden og Stadsgraven. Lindetræerne og lysbuerne er med til at definere rummet og skabe oplevelsen af en grøn og eventyrlig oase i byens mylder. Om sommeren er 12 plantekrukker af Peter Brandes opstillet langs alleen, mens en trettende kæmpekrukker er permanent opstillet i det lille haveanlæg, hvor alleen knækker første gang. Krukkerne var en gave fra Ny Carlsbergfondet i 2003.

    Den usynlige linje

    Tivolis areal er kun 82.717 m², hvor der skal være plads til både forlystelser, spisesteder, scener og haveanlæg til de tusindevis af gæster, som besøger Haven hver dag. 

    Af samme grund er forlystelserne holdt adskilt fra haveanlæg og scener af en usynlig linje gennem Haven. Hjørnerne mod Tietgensgade/Bernstorffsgade (Det muntre Hjørne) og H.C. Andersens Boulevard/Tietgensgade (Orienten) udnyttes til forlystelser, mens strækningen langs Vesterbrogade, skrånende mod Koncertsalen, anvendes til forskellige haveanlæg med bænke, musik- og teaterscener.

    Åbent terræn

    To steder åbner terrænet sig markant, nemlig på Plænen, hvor tusindevis af gæster kan samles til Fredagsrock og ved Tivoli Søen, der ikke blot vidner om grundens fortid som fæstningsanlæg, men også er med til at skabe ro og pladsfornemmelse i Haven.

  3. Overflodens Træ

    Overflodens Træ

     Overflodens Træ er en fortolkning af et Johor Figen­træ (Ficus kerkhovenii), en af Singapores bevaringsværdige naturskatte. Træet er et symbol på det gode samarbejde mellem Tivoli og Sentosa. 

    Ferieøen Sentosa syd for Singapore har over 18 millioner gæster om året. På øen findes temaparker, regnskove, sandstrande, hoteller, verdenskendte golfbaner og meget mere. Tivolis og Sentosas samarbejde begyndte i 2012, og har fokus på at skabe gode oplevelser for gæsterne. Med Overflodens Træ vil vi markere vores indsats for naturbevarelse ved at skabe en grøn og levende seværdighed for alle aldre.

    Overflodens Træ i Tivoli er en vertikal have designet i samarbejde mellem Tivoli og Sentosa. Planterne på træet er udvalgt både for deres løv og deres blomster. Der indgår blandt andet klematis, storkenæb og hosta foruden græsser, bregner m.m.

    Læs mere om Sentosa på www.sentosa.com.sg

  4. Pantomimeteatret

    Fredet bygning

    Pantomimeteatret er Tivolis ældste bygning og den eneste, der er fredet. Teatret blev opført 1874 af arkitekt, professor J.V. Dahlerup, som også har tegnet Det Kgl. Teaters Gl. Scene. Påfuglehalen var daværende Tivoli-direktør Bernhard Olsens ide. Han havde set en lignende vifte i en variete i Paris. 
    Teatret fik et kinesisk udseende. Kineserier har været brugt i havearkitekturen i hele Europa i siden 1700-tallet, og Tivoli var med på bølgen fra begyndelsen i 1843, blandt andet med kinesisk bazar.Over scenens åbning står ordene ”Med folket fælles glæde” på kinesisk. Ordene skal minde os om, hvad Tivoli handler om, nemlig at dele oplevelser med hinanden.

    Teatret 1843

    I 1843, da Tivoli for første gang slog portene op, stod Pantomimeteatret tæt ved indgangen på venstre side af hovedalléen, sådan som det gør i dag. Det første teater var, som alle Tivolis oprindelige bygninger, bygget af træ med vægge af lærred bemalet i tyrkisk stil. Det blev udskiftet i 1874 med den teaterbygning vi har i dag.

    De skrå brædder

    Teatret er en barokscene med skråt scenegulv. Sidekulisser, soffitter og bagtæpper er malet lærred. I gulvet er der lemme, der hjælper med at skabe teatrets magi, når nogen eller noget pludselig dukker op af gulvet – eller forsvinder. Der er elektrisk lys i teatret, men hele maskineriet er manuelt betjent som i gamle dage.

    Der skal fem mand til at få påfuglen op og ned: To trækker hjørnerne, to folder halen og en kører fuglens krop ned i kælderen ved hjælp af et håndsving. De fem går derefter til andre opgaver. I alt findes 8 - 12 personer bag scenen, når der afvikles forestilling.

  5. Pantomimer

    Populær underholdning

    Den danske pantomime er unik i verden, men engang var den en populær teaterform i hele Europa. Historierne om Pjerrot, der klovner mens han prøver at forhindre Harlekin og Columbines kærlighed, kom til Danmark i 1800. Det var de to artistfamilier Price (fra England) og Casorti (fra Italien) som gjorde pantomimen populær, da de optrådte en vinter i Hofteatret. Efterhånden kom der mange selvstændige pantomimeteatre til, så det var naturligt da Tivoli åbnede, at pantomimen skulle have en plads, selv om teatret også blev brugt til akrobatiske forestillinger.

    Pjerrot i 50 år

    Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, ansatte danske mimere. Peter Busholm var Kassander, Harald Hesse var Harlekin og som Pjerrot optrådte Niels Henrik Volkersen, der nåede at fejre 50 års jubilæum i Tivoli. Efterhånden blev det svært for de øvrige pantomimeteatre at eksistere, og flere medlemmer af familien Price endte med at være ansat på Tivolis teater.

    Italienske aner

    Pantomimen nedstammer fra den italienske maskekomedie (commedia dell’arte) og har stadig flere ting til fælles med denne. Det faste figurgalleri kan spores hundredevis af år tilbage. Det samme kan de små sketches, lazzi, som stykkerne er bygget op af. Det er klassisk lagkagekomik, der virker hver gang.

    Tegn og fakter

    Det omfattende tegnsprog, som benyttes i pantomimen, genfinder man i klassisk ballet. Der er tegn for stort set alt: to hænder på brystet over hjertet betyder at elske, at pege på sin ringfinger betyder at gifte sig, tag om håndleddet med pege- og tommelfinger betyder læge. Gæt selv med næste gang du ser en pantomime.

  6. Tivoli Ballet Teater

    Internationalt kompagni

    Tivolis balletkompagni, som optræder på Pantomimeteatret, kaldes Tivoli Ballet Teater. Kompagniet optræder også på Det Kongelige Teater, især i de operaer, der indeholder danseoptrin.

    Det er et internationalt kompagni med dansere fra hele verden. Danserne vælges ofte ved auditions, og de bliver i kompagniet i kortere eller længere tid, alt efter, hvor de er i deres karriere.

    De traditionelle pantomimer er kun en del af repertoiret for Tivoli Ballet Teater. Hvert år opføres også en række egentlige balletter, og kompagniet spænder vidt. Bournonvilles balletter tilpasses teatrets 30 minutter lange forestillinger i programmer med højdepunkter fra dette klassiske repertoire. Der bestilles også moderne værker af førende, nulevende koreografer, og flere af teatrets dansere har koreograferet til Tivoli Balletteater.

    Den kongelige scenograf

    Mest opmærksomhed er der om eventyrballetterne efter H. C. Andersens fortællinger. Koreografen Dinna Bjørn, komponisten James Price og scenografen Dronning Margrethe har siden 2001 samarbejdet om fem balletter, der fortolker eventyrdigterens historier til stor begejstring for både publikum og anmeldere. Forestillingerne er: Kærlighed i Skarnkassen (2001), Tommelise (2005), Fyrtøjet (2007), Svinedrengen (2009) og Den standhaftige Tinsoldat (2013).

    Tivoli Balletteater opfører også Tivolis egen opsætning af Tjaikovskijs Nøddeknækkeren med koreografi af Peter Bo Bendixen og scenografi af Dronning Margrethe. I Tivolis Nøddeknækkeren foregår handlingen i København og Claras drømmeland er naturligvis Tivoli.

  7. Tivoli Ballet Skole

    I 2012 så Tivoli Ballet Skole dagens lys. På sammen måde som Tivoli-Garden er talentudvikling af unge musikere, ønskede Tivoli at understøtte talentudviklingen af dansere. En del af eleverne får også sceneerfaring, når de indgår i forestillingerne på Pantomimeteatret eller i Tivoli Ballet Teaters store juleforestilling Nøddeknækkeren, som opføres hvert andet år i Tivolis Koncertsal.

Tap for at aktivere kortet