Vis
Vis

Handelsvejledning

1. Læg varer i kurven:
Du lægger en vare i kurven ved at vælge antal samt klikke på "Køb"-knappen på hvert enkelt produkt, du ønsker at købe. Varerne lægges automatisk i indkøbskurven.

2. Se din indkøbskurv:
Når du har valgt og udfyldt de årskort, billetter o.s.v., du vil købe, kan du få en samlet oversigt over dine køb i indkøbskurven øverst til højre. Ud for hvert produkt er der mulighed for at slette eller rette antal. Du kan herefter vælge at købe mere eller færdiggøre dit køb.

3. Udfyld de nødvendige oplysninger:
Vi beder om oplysninger om dig, når du køber varer i Tivolis webshop.
Ved køb af årskort beder vi dig om kundeoplysninger (navn, adresse, e-mail) og leveringsadresse (navn og adresse).
Ved entré, Turpas, pakker m.v. beder vi om dit navn og emailadresse.
Hvis du har glemt at udfylde et felt og forsøger at gå videre, vil de tomme felter blive markeret med rød skrift. Disse felter skal udfyldes, før du kan gå videre.

4. Gå til betaling:
Når du går videre til betaling, skal du have dit betalingskort klar. Tivoli samarbejder med NETS, så dine data er fuldt sikrede og beskyttede. Du kan læse mere om dette under Sikkerhed. Ved betaling føres du over på NETS' betalingsmodul. Indtast kortoplysningerne som angivet og klik på gennemfør betaling.

5. Kvittering:
Når du har betalt med dit kort, kommer du tilbage til Shoppens kvitteringsside, hvor der står alle detaljer om din ordre.
Vi anbefaler, at du udskriver din kvittering, så du har den til senere reference (den vil ikke gælde som indgangsbillet).

6. Print billetter:
Du modtager nu din kvittering pr. e-mail, hvor dine købte billetter er vedhæftet i en PDF. Husk at printe dine billetter, inden dit Tivoli-besøg.
Vi anbefaler, at du udskriver din kvittering, så du har den til senere reference (den vil ikke gælde som indgangsbillet).

God fornøjelse!