3. september 2015

Beatlesfans vælger ny sang til forestillingen Come Together

Når Teaterkoncert Come Together får repremiere i Tivolis Koncertsal den 12. november, bliver der føjet en ekstra Beatles-klassiker til forestillingen. For første gang nogensinde lader Tivoli brugerne på Facebook tage den store beslutning om, hvilket af tre legendariske numre det skal være.

I dag lancerer Tivoli en afstemning på Facebook og lader Beatles-fans bestemme, hvilken ekstra Beatles-klassiker de helst vil opleve i teaterkoncerten Come Together. Numrene  der skal stemmes om er I Wanna Hold Your Hand, Can´t Buy Me Love og A Hard Days Night. Den sang, som får flest stemmer og dermed indgår i forestillingen, afsløres torsdag den 17. september. Alle der  giver deres stemme indgår samtidig i en konkurrence om to billetter til premieren på Come Together i Tivolis Koncertsal.

Her er link til afstemningen:  https://goo.gl/0ywF7Z

 Iscenesætter mm Nikolaj Cederholm fortæller:



”Det er en dejlig udfordring at give publikum og fans mulighed for at vælge den nye sang, som skal indgå i Come Together. Alle tre sange har deres eget udtryk og historie, men på hver deres måde vil de bidrage til den samlede koncertoplevelse. ”

Se underdirektør Kultur i Tivoli Nikolaj Koppel udtale sig som det kunstneriske benspænd og de tre sange:  https://youtu.be/AlhHtwIG4DU

Indslag må gerne bruges redaktionelt

Teaterkoncert skræddersys til Tivolis Koncertsal

Når Come Together rykker ind i Tivolis Koncertsal, bliver hele salen ombygget til forestillingen, så castet også kan bevæge sig ude blandt og svævende over publikumsæderne. Derudover kan publikum se frem til et genhør med sange som Back In The USSR, All You Need Is Love og Strawberry Fields Forever, der alle er skrevet af John Lennon og Paul McCartney.

Med vanlig tæft for det dramatiske disker Nikolaj Cederholm og resten af holdet op med fabelagtige kostumer indhyllet i et lysdesign af internationale dimensioner. Desuden kan publikum se frem til, at sangerne og skuespillerne trodser tyngdekraften, når de klatrer op og ned ad stejle vægge for kort efter at komme svævende henover publikums hoveder i den elegante koncertsal.

Rutineret stjernehold på plakaten

Med Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen, Martin Greis, Mani Spinx, Sara Grabow og Louise Hart i front, lægges der op til en solid fest, når Tivoli genopsætter teaterkoncert Come Together, der er baseret på 30 udødelige klassikere af John Lennon og Paul McCartney. Den anmelderroste teaterkoncert er foreløbig blevet set af mere end 230.000 mennesker.

Beatles-ekspert og musikjournalist Per Wium fortæller om numrene:

»A Hard Days Night udkom på albummet af samme navn. Det er i høj grad Lennons album med ti fantastiske sang fra hans hånd. Han ryster i den periode af The Beatles' karriere den ene gode pop-melodi efter den anden ud af ærmet. Titelsangen til det første filmalbum A Hard Days Night er ingen undtagelse!«

»Can't Buy Me Love udkom som en single-plade og var forløber til A Hard Days Night-albummet. Derfor var den allerede kendt af publikum, da The Beatles optrådte i KB Hallen den 4. juni, 1964. Og derfor var den med på sætlisten ved koncerterne den aften.«

»I Want To Hold Your Hand er et brag af et godt popnummer. Der er ikke ét kedeligt sekund i den sang. Og innovative McCartney spiller to-stemmig bas i mellemstykket. Den sng blev gruppens helt store gennembrud i USA.«

Afstemningen forgår på Tivolis Facebok: www.facebook.com/tivoli



I år er det 50 år siden, at The Beatles udgav pladerne Help og Rubber Soul, der satte nye standarder for popmusik. Det er også året, hvor et af musikhistoriens største idoler, John Lennon, ville have rundet 75 år. Med udsigt til et stort Beatles-år, hvor også Ringo Starr fylder 75 år, har Tivoli indgået aftale med Nikolaj Cederholm og Brdr. Hellemann om at genopsætte Come Together, der har spillet for fulde huse i Danmark, samt fortjent høstet succes i Europa

Holdet bag Come Together

Sangere: Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen/Claus Hempler, Martin Greis, Mani Spinx, Sara Grabow/Liv Lykke, Kaare Thøgersen og Louise Hart/Annika Aakjær | Band: Peter Hellemann, Christian Hougaard, Søren Bigum, Fredrik Damsgaard, Björn Jönsson og Boi Holm | Koncept & instruktion: Nikolaj Cederholm | Musik af: John Lennon & Paul McCartney | Musikalsk arrangement: Brdr. Hellemann | Scenografi: Kim Witzel | Lysdesign: Jonas Bøgh | Kostumer: Anja Vang Kragh | Flyveinstruktør: Brendan Shelper | Lyddesign: Malte Oscar

Periode: spiller fra den 12. november 2015

Billetpris: fra kr. 195 – ekskl. gebyr – inkl. entré til Tivoli

Billetsalg: Tivoli Billetcenter, tlf. 33 15 10 12, eller via www.tivoli.dk

Læs mere om Come Togetherwww.cometogethertivoli.dk

Med venlig hilsen







Torben Plank

Head of Press, Brand & Communications

Pressechef, Brand & Kommunikation



T  +45 33750440

M  +45 22237440

TPL@TIVOLI.DK 



Vesterbrogade 3, 1630 København V

www.tivoli.dk