Dato 5.7.2010
Caroline Wozniacki i Tivoli
En af verdens bedste tennisspillere og Danmarks største sportsstjerne, Caroline Wozniacki, giver opvisning i Tivoli i forbindelse med lodtrækningen til den første WTA-turnering nogensinde i Danmark. Det sker lørdag den 31. juli på Plænen i Tivoli, hvor dagen også byder på kendisturnering og minitennis for børn.
Anledningen til den store tennisevent i Tivoli er den officielle lodtrækning til WTA-turneringen, e-Boks Sony Ericsson Open 2010, der afvikles i Farum Arena den første uge i august med deltagelse af blandt andre Caroline Wozniacki. Lodtrækningen sker live på Plænen i Tivoli, hvor fans kan møde op og møde Danmarks tennisstjerne. Lodtrækningen sendes direkte i Sportsnyhederne på TV 2.
"Jeg glæder mig til at møde de mange danske fans i forbindelse med lodtrækningen i Tivoli. Jeg er virkelig glad for, at vi har fået vores egen WTA-turnering til Danmark, og hvad er mere dansk end at foretage lodtrækningen i Tivoli. Det bliver en stor oplevelse, at møde alle tennisfans på Plænen, før det to dage senere går løs i Farum Arena", siger Caroline Wozniacki om eventen i Tivoli. e-Boks Sony Ericsson Open 2010 arrangeres af Nordic Sports Group i samarbejde med Sport Event Danmark, og turneringen har en samlet præmiesum på ca. 1,2 mio. kr.
Stjerneturnering
Op til lodtrækningen kl. 19.45 vil der foregå en række aktiviteter. Det bliver blandt andet muligt at opleve et par kendisser på slap line, som optakt til en opvisningsturnering i Farum ugen efter. Der vil f.eks. være en underholdende serveevent mod verdens-3'eren Wozniacki, som for nylig på en engelsk græsplæne, Wimbledon, servede 182 kilometer i timen på sin hårdeste serv. Spændende hvor hårdt hun kan serve på en dansk plæne.
Minitennis for børn
På et mindre område tæt på Plænen vil der til lejligheden blive opstillet to minitennisbaner, hvor børn kan spille minitennis. I forbindelse med minitennisbanerne vil børnene få gode råd og vejledninger af mere erfarne tennisspillere.
Program:
18.15 -19.15 Minitennis for børn
18.45 -19.15 Stjerneturnering
19.20 -19.40 Event med Caroline Wozniacki
19.45 -20.00 Officiel lodtrækning til e-Boks Sony Ericsson Open 2010 og live
interview med Caroline Wozniacki
Tilmelding og fototilladelse til dagen i Tivoli skal ske hos pressemedarbejder Maria Holst Poulsen mhp@tivoli.dk, 22 72 05 15
Fakta om e-Boks Sony Ericsson Open 2010
Danmarks største sports-og mediebegivenhed i 2010, WTA-turneringen e-Boks Sony Ericsson Open 2010 afvikles fra 2.-8. august i Farum Arena. Med 24 spillere fra top-100, og deltagelse af stjerner som Caroline Wozniacki og Na Li fra Kina samt Wimbledon-semifinalisterne Tsvetana Pironkova, Bulgarien og Petra Kvitova, Tjekkiet, er der lagt op til tennis i verdensklasse.
Samarbejdspartnere bag e-Boks Sony Ericsson Open 2010 er, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden og Farum Kommune, og derudover støtter en lang række sponsorer også op om turneringen, blandt andre e-Boks, Sony Ericsson, Republic of Fritz Hansen, Crowne Plaza, Europæiske Rejseforsikring, Miele og mange flere. Arrangør af turneringen er sportsmanagementfirmaet Nordic Sports Group, NSG, som ud over at arrangere sportsevents, også rådgiver elitesportsfolk, klubber og virksomheder.
For yderligere oplysninger
Projekt leder, Nordic Sports Group, Anders Tinning Anders.tinning@nordicsportsgroup.com, 31 63 60 05
Tilmeld dig dagen hos:
Tilmelding og fototilladelse til dagen i Tivoli skal ske hos pressemedarbejder Maria Holst Poulsen mhp@tivoli.dk 22 72 05 15
Med venlig hilsen
Torben Plank
Presseansvarlig / Press officer
HR & Kommunikation
Vesterbrogade 3, 1630 København V
Telefon: +45 +45 33 75 04 40 Mobil: +45 -45 22 23 74 40
e-mail: TPL@TIVOLI.DK www.tivoli.dk
