Pressemeddelelse: 21-04-2010 

 

Tivoli søger prinsesse

Tivoli Garden søger en pige, der har lyst til at være prinsesse i juni måned. Ansøgerne skal have fine fortænder, have en god portion sødme og ikke mindst kunne vinke på den prinsesseagtige måde fra en guldkaret. Der er audition søndag d. 2. maj, hvor bl.a. instruktøren Susanne Breuning sidder i dommerpanelet.

Hvad er Tivoli-Garden uden en prinsesse? Det har i hvert fald været en fast bestanddel af Tivoli-Garden i de seneste 32 år ved festlige lejligheder. Prinsesserne deltager aktivt i Havens store optog til glæde for gæster og udenlandske turister. Den første prinsesse i nyere tid i Tivoli Garden blev introduceret i 1978, og hun hedder Ann Dyring Frederiksen. Siden har der været 125 prinsesse.

Hvad blev der af prinsessen
De tidligere prinsesser er i dag spredt for alle vinde, men er ikke længere væk, end at de stadig har kontakt med Tivoli-Garden. En af dem arbejder i dag som bygningskonstruktør, en anden arbejder som geologi og en helt tredje arbejder med lyd og lys osv. En sommer som prinsesse kan føre til meget. Hvis du gerne vil i kontakt med tidligere prinsesser for at lave en historie om dem så kontakt undertegnede.

Hvordan bliver man prinsesse
Først og fremmest skal interesserede piger i selskab med en voksen møde op i H.C. Andersens Slottet, søndag den 2. maj kl. 13:00. Her vil pigerne få historien om Tivoli-Garden samt møde dommerpanelet til en uformel snak. Blandt optagelseskravene til den kommende prinsesse er bl.a., at fortænderne skal være intakte. Prinsessen skal være 6 år og må max. være 120 cm høj. Som prinsesse får man hverken det halve kongerige eller guld og grønne skove. Til gengæld får man fri adgang til Tivoli og ikke mindst smil og vink fra Havens gæster, når man som prinsesse, flankeret af Tivoli Garden, kører i karet eller i chalup sejles ud i Tivoli Søen.

Interesserede skal
Har du lyst til at blive prinsesse så send en mail, helst med et billede, navn, alder, postnummer og et mobilnummer til Tivoli-garden@tivoli.dk

Fakta


Tivoli-Garden optræder fast i Tivoli i hele sommersæsonen og bidrager også musikalsk med parader i forbindelse med Halloween i efterårsferien samt Jul i Tivoli.

Tivoli-Gardens består af 5 afdelinger. Et Musikkorps (harmoniorkester). Et Tamburkorps (marchtrommer og fløjter). En Fanevagt (officerer, fanebærer og menige). En Guldkaret (kusk, biløbere og lakajer). Og endelig et Marine Artilleri (kadet, bådsmand og matroser)

Tivoli-Garden blev oprettet i 1844 af Havens grundlægger Georg Carstensen (1812-1857) i musikalsk samarbejde med Havens første kapelmester og musikdirektør H.C. Lumbye (1810-1874). Oprindeligt var det et vagtkorps på 30 drenge. I dag tæller Tivoli-Garden 102 drenge i alderen 8 - 15 år, samt Guldkaretens Prins og Prinsesse.


Læs mere om Tivoli på www.tivoli.dk og download fotos under presse

Med venlig hilsen

Tivoli
Torben Plank,
Presseansvarlig
HR & Kommunikation
Tel: +45 33 75 04 40
Mob: +45 22 23 74 40
tpl@tivoli.dk

Andre Tivoli-sites:
Mine Genveje:
NYHEDSBREV Gode tilbud, Events, Koncerter & Rabatter

Tilmeld
Tivoli A/S Vesterbrogade 3 - Postboks 233 DK-1630 København V - 3315 1001